Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Lappernes Noaider eller Schamaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lappernes Noaider. 73
kunne foretage en Tur ind i de Dødes Rige for der at hente
Raad og Hjælp. Lapperne havde nemlig den Tro, at alle
farlige Sygdomme, hvortil de ikke kjendte nogen påavis elig
ydre Anledning, og hvorimod de ingen bestemte Midler havde,
hidrørte fra deres egne afdøde Slægtninge. Det var nemlig
disse, som i slige Tilfælde vilde have den syge Slægtning
til sig enten for Selskabs Skyld eller for at straffe ham foren
eller anden Forseelse. Naar nu Sygdommen havde en saadan
Aarsag, kunde det selvfølgelig heller ikke nytte at søge Hjælp
i naturlige Midler; men en Noaide maatte da hentes for at
gjøre en Reise til Jabmi aibmo, de Dødes Rige, i den Hensigt at
overtale de Døde til Afstaaelse fra sit Ønske eller at forsone dem
ved Løfte om Offer. Naar en saadan Reise skulde foretages,
samledes baade Mænd og Kvinder, pyntede i sin bedste Dragt.
Noaiden begyndte da at synge Troldsange, hvori Forsamlingen
ogsaa deltog, samt at slaa heftigere og heftigere paa
Troldtrommen. Saa kastede han Trommen, faldt paa Knæ, holdt
Hænderne for Ansigtet, bøiede sig hid og did og bar sig
mere og mere ad som en Afsinding, indtil han endelig faldt
besvimet omkuld, „saaat man hverken kunde fornemme Liv
eller Aande hos ham". I denne Tilstand kunde han forblive
indtil en Time.. Imidlertid maatte Ingen berøre ham; man.
maatte ikke engang lade en Flue komme ham nær, men
omhyggelig jage dem bort. Under Besvimelsen reiste nu hans
Aand ved Hjælp af Saivvo-lodde, hans Skytsengel, til de
Dødes Rige. Her havde han ofte en haard Kamp at bestaa
med de afdøde Slægtninge, førend de gik ind paa, at den
Syge skulde faa Lov til endnu en Tid at leve paa Jorden,
mod at der bragtes dem dette eller hint Offer. Undertiden kunde
det naturligvis ogsaa hænde, at de slet ikke mod nogetsomhelst
Offer vare at bevæge, og den Syge maatte da dø. Men enten
det nu stod til Liv eller Død, fik man dette at vide, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
