Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Finnernes Kjendskab til Norsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 Finmarken.
Kvænby som i østre. Man paastaar, at der i de sidste 3—4
Aar, efter at en bedre Ordning af Skolevæsenet er indført,
findes langt flere Finner, som interessere sig for at lære
Norsk, og som forstaa samme end tidligere, da de i Antal vare i
Minoritet1. Det vilde være glædeligt, om saa var; men jeg
nærer Tvivl om, at det g aar saa rask, som Nogle maaske
tro, med Finnernes Fornorskning. Jeg tror ikke, at
Nordmændene nogetsteds udmærke sig ved nogen høi Grad af Evne
til at denationalisere Andre. Tvertimod har de overmaade
let for at lære fremmede Sprog og indforlive sig i fremmede
Forhold. Man faar ogsaa let et feilagtigt Begreb saavel om
Lappernes som Finnernes Kjendskab til Norsk, naar man paa
en Gjennemreise i Finmarken blot har Anledning til at træffe
den voxne mandlige Befolkning paa Fiske- ogHandelspladse
eller paa Dampskibene, men derimod ikke Anledning til at
besøge Befolkningen i deres — ofte afsidesliggende
—Hjemsteder. Paa en Reise langs Kysten vil fnan ofte træffe paa Finner
og Lapper, som nogenlunde kunne udtrykke sig paa Norsk i
almindelige Spørgsmaal og Svar om dagligdags Gjenstande,
men slutter man fra de Individer, som man saaledes »træffer
i Selskab med Nordmænd paa Reiser og paa de større
Fiske-pladse, og som gjerne holden sig frem, naar den Reisende
selv ikke kan tale med clem paa deres eget Sprog, at
Kjend-skabet til Norsk forholdsvis ogsaa er ligesaa almindeligt
andre Steder, tager man meget fei.1. Har man Anledning
til at besøge Finnerne paa deres Hjemsteder, hvor man i
1 „Hos de fleste Finner (siger Profess Daa) var det ganske umuligt at
opdage nogen Forskjel mellem deres Norsk og de saakaldte Nordmænds.
Der var hverken nogen mærkbar udenlandsk Accent, nogen
ugrammatikalsk Sprogdannelse eller nogen unaturlig Stivhed i Udtalen, som om
den var tillært. Deres Udtryksmaade forekom mig at være ganske som
de Norskes af samme Stand, ligesaa idiomatisk, ligesaa dialektmæssig".
L. Kr. Daa. Aftbl. 1870.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
