- Project Runeberg -  En Sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen /
129

(1871) [MARC] [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Sápmi and the Sami, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Sydvaranger - Skov

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sydvaranger.

129

Hav af Furuskov, hvorigjennem Pasvigelvens brede Flade
slynger sig og enkelte af de mange Indsøer glimte frem,
som Elven danner paa sin Vei mod Kysten. Saalangt Øiet
naar, bestaar Landet kun af bølgeformige Aaser, skovbevoxede
lige til Toppen, naar undtages en enkelt bar Kolle langt
syd-paa, — omtrent 7 Mil fra Kysten, — kaldet „Galggo-varre" eller
Kjærringfjeldet. Jeg havde ingen Anelse om, at der her i
Finmarkens Udkant, men dog inden vore Grænser, skulde
findes et saa vidtstrakt Skovland, der fra Klost’ervandet til
det Sted oppe imod Enaresøen, hvor Grænsen overskjærer
Elven, kan anslaaes til ikte mindre end 50 g. □ Mile, (se
Forstmester Barths Indberetning om Skovforholdene i
Finmarken p. 140).

Furuskoven begynder at blive tæt, naar man er kommen et
Par Mile opover langs Elven, eller — med andre Ord — sydover.
Den staar da baade tæt, høi og temmelig svær, saavel langs
Elvekanten, som langs Indsøbredderne, lige ud paa de yderste
fremspringende Næs, endnu temmelig urørt af Øxen, ialfald
længere oppe ved Elven, hvor man hyppigt ser ældgamle
Træer ligge omstyrtede med sine tætgrenede og
smuktformede Kroner dels ude i Elven, dels i Indsøerne, men altid
faldne til den Side, hvorfra de paa sine gamle Dage have
savnet den nødvendige Støtte.

Hist og her er Furuskoven indsprængt med Løvskov,
især Birk. Enkelte Steder, hvor der rimeligvis i gamle Dage
har gaaet Skovbrand, er Birkeskoven aldeles overveiende og
saa frodig, høi og svær, at den, om man vilde, kunde
benyttes til Hustømmer. Asp og Older findes ogsaa hist og her.
Af Aspetræer saa jeg mellem Kloster- og Langvand enkelte
saa store^ som de smukkeste, man ser sydpaa Landet, med
Stammer saa tykke, at det netop var muligt at favne
om dem.

En Sommer i Finnr. o.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:50:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finmar1867/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free