- Project Runeberg -  En Sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen /
152

(1871) [MARC] [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Sápmi and the Sami, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finmarken - Boris-Gleb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152 Finmarken.

melen for at hente Sjælen. Denne fører han dog ikke
direkte til Himmels, men i hele 7 Uger maa Sjælen i Følge med
Engelen kjøre omkring med Renen og besøge ethvert Sted,
hvor den Afdøde i levende Live nogensinde har været og
udrettet Noget, enten Godt eller Ondt, Sjælen bliver herved
mindet om hele sit forudgaaende jordiske Liv, om Godt og
Ondt, Lykke og Ulykke, Glæde og Sorg, og dersom den ikke
er aldeles uforbederlig, vil det være muligt for den ved
Anger endnu i sidste Stund at faa Adgang til Himmerig.

Eiendommelige Skikke ere nu foren stor Del forsvundne
iblandt Lapperne. Ved Bryllupper, Barnedaab og Begravelse
iagttage de omtrent, hvad Skik og Brug- er hos deres
mægtigere Naboer, enten nu disse ere Nordmænd, Svensker eller
Russer. Kun Skoltelapperne gjøre endnu tildels en
Undtagelse. Hos dem finder man endnu Bryllupsskikke iagttagne,
som synes at stamme fra gammel Tid, og som aabenbart tyde
paa, at det fordum iblandt Lapperne, som iblandt andre vilde
Folkeslag, har været Skik og Brug, at man, for ikke at gifte
sig med Beslægtede, maatte røve sin Brud fra en fremmed —
og allerhelst fra en fiendtlig Stamme.

Til Tjener og Tolk havde vi leiet med os en Skoltelap
fra Sydvaranger ved Navn Ivan Feodorovitsch. Foruden
Russisk og sin egen Skoltedialekt talte han ogsaa almindeligt
Sydvaranger-Lappisk, saaledes at jeg-med Lethed kunde
samtale med ham. Lidt Norsk kunde han ogsaa. Han var
dog kun nogle faa Dage i vor Tjeneste. Grunden til, at vi
ikke beholdt ham længer, var ikke den, at han som
rettroende Græker ikke i Længden kunde forliges med os eller
vore andre Folk eller vort Madstel, men tværtimod den, at
vore 2 andre Tjenere troede at have fundet, at han havde
medtaget fra Hjemmet en saadan Mængde Smaadyr, at de
aldeles ikke vilde dele Kahyt med ham. Herover blev han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 17 23:34:48 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/finmar1867/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free