- Project Runeberg -  En Sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen /
167

(1871) [MARC] [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Sápmi and the Sami, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk Lapland - En Sommernat paa Havet. Vaideguba. Lutherske Lapper i Rusland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Sommernat paa Havet.

167

En Sommernat paa Havet. Vaideguba. Lutherske Lapper

i Rusland.

I Finmarken reiser man i Sommertiden ofte om Natten
eller foretrækker endog Natten for Dagen; thi selv deroppe
er man ofte om Dagen plaget af Heden og end oftere af
Myggen. Aldeles uafhængige af den almindelige borgerlige
Tidsinddeling, reiser man afsted, naar man har Lyst, og
kommer frem, naar man kan. Enhver Tid er lige god, fordi den
er lige lys, enten det nu er KL 12 om Natten eller Kl. 12
om Dagen. Solen er altid over Horizonten.

Saaledes forlod ogsaa vi Henøerne henimod Midnatstid
og seilede til Havs for at komme omkring Fiskerøens
nordvestlige Pynt, der paa Lappisk hedder Aide-njarga
(Gjærde-Næs), paa Russisk Mys Njemetskii (Nordmandsnæs). Kl. 12
stilnede Vinden aldeles af, saaledes at Kutteren laa og
gyngede i svage Overhalinger paa de store Dønninger, der
langsomt giede ind fra Ishavet. Efterhaanden blev Himmelen
mere og mere overskyet. Kun fjernt imod Nord og Vest og
ganske lavt nede ved Horizonten var der endnu tilbage en
smal og blank Stribe af Himmelen, hvorover Skyerne hang
ned som bueformige Gardiner. Det rødlige Sollys, der
straalede frem fra denne Stribe under det mørke Skydække, tog
sig ud som Lyset fra tusinde Lampetter bag et uhyre
Theatertæppe. Bag dette laa nu i Vest for os gamle Norges
solbelyste Klippekyster, som vi paa lang Tid ikke skulde
gjense, og i Nord den Del af Kloden, som endnu intet
Men-neskeøie har seet. Foran os, paa det mørke Parkets uhyre
Vidder, dansede et Par Hvalfiske imellem de sortblanke
Dønninger og syntes at more sig med at sprude op imod
Himmelen Skumstraaler, der aftegnede sig klart imod den
solblanke Stribe i Horizonten. Intet Skib, ingen Fugl, intet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:50:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finmar1867/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free