- Project Runeberg -  En Sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen /
186

(1871) [MARC] [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Sápmi and the Sami, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk Lapland - Orafjord. Lapper. Finnekoloni

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

186 Russisk Lapland.

De kunde derfor lade sine Ren gaa ubevogtede. Men
derimod paastode de, at over 100 Ren aarlig bleve stjaalne
fra dem af tobenede Ulve, Skoltelapper og Russer. Den
rige Ingier traf vi ikke, da han laa ude ved Orafjordens
Munding paa Kobbeskytteri sammen med en Fin. Han skal
foruden sin talrige Hjord ogsaa eie en hel Del Sølvpenge.
Disse har han nedgravet et eller andet Sted i Fjeldet og
ikke været at formaa til efter Kolalensmandens Raad at
sætte dem ind i en russisk Bank. Det Samme har været
Tilfældet i Finmarken før; men nu er dog Tilliden til
Nordmændene voxet saa meget, at Flere have vovet at indsætte
sine Penge i Sparebankene, istedetfor at nedgrave dem i
Jorden.

I en Finnebaad reiste vi den 4de Juli Kl. 7 Aften fra
Kutteren indover Fjorden for at besøge en Koloni af Finner
inde i Fjordbunden. Bredderne vare fremdeles lige
uskikkede til Bebyggelse, og vi saa paa Turen heller intet Spor
af Mennesker. Et Lappetelt i sin graaskidne og røgede Farve
vilde heller ikke med Kikkert let kunne skjelnes paa den
graa, storstenede Klippestrand. Sørgeligt, trist og dødsstille
laa disse Bredder der i en solklar Nat. Intet Sted kunde
bringe den Reisende mere ind paa den Forestilling, at en
uhyre Oversvømmelse havde begravet lavere liggende, blidere
Egne og kun efterladt de afrundede Fjeldtoppes skaldede
Isse,—end Orafj ordens Bredder. Langs Høiderne paa begge
Sider Fjorden laa en Mængde, tildels meget store
Rullestens-blokke. Forkrøblet Birkekrat voxede sparsomt hist og
her op af Kløfterne imellem Fjeldhaugene. Lapperne
paastode, at Fjorden var fattig paa Fisk, eller at der ikke kom
anden Fisk ind fra Havet end Lax ogHaakjærring. Fjorden
er meget dyb og maaske mindre skikket til Opholdssted for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:50:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finmar1867/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free