- Project Runeberg -  En Sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen /
198

(1871) [MARC] [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Sápmi and the Sami, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk Lapland - Kola - Befolkningens Sommerfornøielser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198 Russisk Lapland.

Om Aftenen havde vi Anledning til at se
paaKoIabefolk-ningens Søndagsfornøielse. Paa en Slette udenfor Byen
forsamlede sig om Aftenen efterhaanden en stor Del af
Befolkningen, dog især Ungdommen. Disse stillede sig Parvis, en
Herre og en Dame, op i en lang Række, 10—12 Par,
saaledes at det ene Par stod lige bag det andet. Derpaa istemte
en Forsanger en russisk Folkesang, og Alle -stemte
efterhaanden i med, idet de langsomt og i Takt begyndte at
mar-schere, men ikke, som man nærmest skulde tro, fremover, men
baglængs. Naar et Par saaledes baglængs var kommet til en
bestemt Plet, skiltes de ad og gik hver paa sin Side af
Bækken fremover, mødte hinanden igjen ved Rækkens Ende
og stillede sig her op igjen Haand i Haand for atter at
begynde Marschen baglængs. Paa denne Maade aftog
Rækken i den ene Ende ligesaa meget som den voxede i den
anden, og man blev følgelig gaaende paa samme Plet den
hele Tid.

Sangen var yderst monoton, og Melodien endte med en
langt udtrukken Næsetone. Det Hele havde ikke blot et
fremmed Præg, men ogsaa noget yderst Trist ved sig,
saaledes at man maatte tænke paa Slaver paa en Plantage,
der more sig efter endt Arbeide. Medens de unge Ugifte
saaledes havde god Anledning til at se hinanden og til at
samtale, sad de gifte Koner med eller uden sine Mænd paa
Marken eller stode i Klynger rundt omkring som Tilskuere
og Tilhørere. Blandt hele Kvindeskaren saa jeg ikke et
eneste Ansigt, som man hos os vilde kalde vakkert;
tværtimod udmærkede næsten Alle,, med Undtagelse af et Par af
de mest velstaaende Kjøbmænds Koner og Præstedatteren,
sig ved sin gule og mørke Hudfarve, stumpe Næser og
udstaaende Kindben, saaledes at man skulde tro, at
Befolkningen her var en Blanding af Lapper og Russer. Dette er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 17 23:34:48 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/finmar1867/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free