- Project Runeberg -  En Sommer i Finmarken, Russisk Lapland og Nordkarelen /
351

(1871) [MARC] [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Sápmi and the Sami, Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk Karelen - Starovjerer eller Gammeltroende - Karelske Sæder og Skikke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Starovjerer.

351

kolsk Melodi. Smukkere var Melodien paa en russisk Sang:
„Po seleni, po seleni" etc. „Paa Engene, paa grønne, grønne
Engene" etc. Eet som det var, blev en og anden
Andefamilie forstyrret i sin Nattero ved Lyden af Aareslagene og
Sangen og fore forskrækkede afsted ned- eller opover Elven,
nogle flyvende, andre flaksende afsted ved Hjælp af baade
Vinger og Ben. Det var en let Sag paa Veien at skyde saa
mange, at jeg og mine to kjødædende Lutheranere havde
rigeligt nok for næste Dag.

Karelske Sæder og Skikke.

Næste Dag, som var et Slags Helligdag, blev jeg over
paa Sofienga hos min Vært Pestrikof, en karelsk Starovjer
eller Gammeltroende. Baade han og hans Folk havde vist
sig overmaade forekommende og venlige mod mig, og jeg
var hverken her eller andre Steder i Karelen nogensinde
udsat for noget Slags Vrangvillighed eller Mistro, som andre
Reisende have klaget over under Ophold iblandt disse
Starovjerer eller saakaldte Raskolniker. Men naturligvis
respekterede jeg Folkets Sæder og Skikke og vanhelligede ikke,
hvad, de ansaa for helligt; Jeg spiste ikke af deres Kar og
drak ikke af deres Bæger, ligesom jeg heller ikke røgte Tobak i
deres Dagligstue. Jeg havde mine egne Mad- og Drikkekar, og
i det Værelse, som blev mig indrømmet, kunde jeg frit røge saa
meget, jeg vilde, uden at det forargede Nogen. Da det var
et Slags Festdag den Dag, jeg hvilede over, saa havde en
Del Ungdom om Eftermiddagen samlet sig ude paa
Græsvolden udenfor Pestrikofs Hus til Leg, Sang og Lystighed.
Blandt disse kom jeg til at lægge Mærke til et Par unge, ret
vakre Folk, som aabenbart havde et godt Øie til hinanden.
Af Værten fik jeg vide, at de just ikke vare Kjærestefolk,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:50:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finmar1867/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free