Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Klasser paa Landet - Formen for Torpernes Afgifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
offentlige. Ogsaa en saadan Torper kan have et pænt Hus, som
Bøndernes selvfølgelig meget forskelligt i de forskellige Dele
af Landet. Der findes især mange Torpere i det vestlige
Finland.
Formen for Torpernes Afgifter.
Hvad der er det ejendommelige ved torparne her som i
Sverig, er den Form, hvorunder de betale Afgift, der ofte
forekommer os meget forældet. Dette er især Tilfældet med
Betaling i Arbejde. Dels er Grunden vistnok gammel Sædvane,
som der nu kunde være Aarsag til at forlade. Dels er Sagen
imidlertid som i Sverig ogsaa den, at Afstandene og de lidet
udviklede Forhold gør det ønskeligt, at fast Aftale træffes,
samtidig med Lejemaal af Jorden, om Køb og Salg af
Vedkommendes Arbejde. Manden kan ikke sælge det Arbejde, for
hvilket han ikke har Anvendelse paa sin egen Jord, til andre,
og Ejeren kan heller ikke let faa Arbejde andet Steds fra. I
Almindelighed forpligter Torperen sig da til at arbejde for
Ejeren, ofte ogsaa til at gøre Kørsler for ham, den halve eller
anden Del af sin Tid, den Tid, han ikke behøver at anvende
paa eget Brug. For mindre Torp, ofte beboet af Haandværkere
eller af Folk, der ordentligvis have andet Arbejde, betales der
ofte kun nogle Dage ved Høst og Høslet, hvor Arbejdet har
særlig Værdi for den større Bruger. Undertiden har Torperen
selv bygget sit Hus, til hvilket der saa selvfølgelig tages
Hensyn. Ikke blot i disse Tilfælde, men ogsaa ellers er Kontrakt
ofte givet paa passende længere Tid. Den lovgivende Myndighed
har viselig ikke indladt sig paa andre Indskrænkninger i
Friheden til at slutte Kontrakt end saadanne som, at skriftlig
Kontrakt bør oprettes, at Ydelserne, særlig Arbejdet, skal være
bestemt, at Stedet bør overdrages og afleveres ved Syn, og at
Erstatning bør gives for visse Forbedringer. I den østlige Del
af Landet, i Karelen, findes der færre Torp, og hvor de findes,
er Forholdet ligesaa vel som i det nordlige anderledes ordnet,
idet navnlig torparne — mulig fordi Torpene er større, saa
torparen selv har Brug for al sin Tid, mulig fordi Ejeren
her forholdsvis selv har mindre Agerjord og derfor mindre
Brug for andres Arbejde — ikke betale i Arbejde, men i Dele
af Afgrøden, i Almindelighed ⅓ eller, naar Ejeren leverer
Udsæd, det halve. For nyopdyrket Jord betales der intet de første
3 Aar. For Retten til at „svedje“ eller brænde Skoven, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
