- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
25

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Klasser paa Landet - Aktieselskaber - Forpagtninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke glemme, at alt Erhverv udenfor Agerbruget er forholdsvis
nyt i Finland; man maa da ikke undre sig over, at Stæderne
drage et større Antal ogsaa af de højere Klasser til sig.

Aktieselskaber.

En Del meget store Ejendomme dannes og besiddes nu af
Aktieselskaber. I Almindelighed er det for at benytte Skoven,
hvorved bemærkes, at ikke blot forstaa disse Aktieselskaber bedre
at benytte denne ved regulær Forarbejdning paa deres
Savværker og kyndig Sælgen; ogsaa selve Skovdriften er bedre
ledet af dem end af Bønderne, der i Almindelighed aldeles
ikke bryde sig derom. Enkelte Aktieselskaber give sig dog
særlig af med Landbrug, saaledes Jokkis Bolag, der ejer Jorder
regnede til 2 Mill., anvender en Kapital under andre Former af c.
1½ Mill. Mark og foruden store Skove har ikke mindre end
26,000 Tdr. Ld. anvendt som Ager og Eng. Selvfølgelig kan et
saadant Selskab drive rationelt Agerbrug; men det har dog især
udmærket sig ved straks at udføre forskellige store Anlæg
saasom en Jernbane paa over 20 Kilometer gennem hele
Ejendommen og tillige forskellige med Fordel drevne industrielle
Etablissementer.

Forpagtninger.

I Danmark et et betydeligt Antal af de store Gaarde i
kyndige og dygtige Forpagteres Hænder. I Finland er dette
næsten ukendt, endnu sjældnere end paa de prøjsiske
Rittergüter. Noget er det maaske, fordi man ikke er kommet vidt
nok i fagmæssig Dygtighed. Endnu mere skyldes det maaske
den Blanding af forskellig Virksomhed, Skovdrift m. m., der
gør det særligt ønskeligt for Ejeren at beholde Ejendommen
fuldstændig i egne Hænder. Genstand for Forpagtning, vel
ordnet paa 25 Aar, er de 800 boställen, middelstore Ejendomme
i Statens Hænder navnlig fra den tidligere Ordning af
Forsvarsvæsenet, hvor de benyttedes af Officererne, der lige saa vel
som Soldaterne vare bosatte rundt om i Landet. Til Dels var
disse Ejendomme, Staten besad fra ældre Tid, ikke mindst fra
de saakaldte Reduktioner, navnlig fra 1680 og senere, da
Staten igen inddrog Ejendomme, den tidligere paa forskellige
Vilkaar havde overladt Adelen. Disse tidligere militære
boställen udgøre et samlet Areal af over en halv Mill. Tdr. Ld.,
hvoraf 100,000 Tdr. Ld. Agerjord og Græsgange. Et
halvhundrede andre Ejendomme, nogle gamle Kongsgaarde, nogle
Hovedgaarde fra de tidligere russiske Donationsgodser, nogle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free