- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
27

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ejendom af Jord - Udskiftning - Opdyrkning af Skovene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Preussen og endnu mere i Rusland. I ethvert Tilfælde er det
en stor Fordel ikke at behøve at foretage nogen voldsom
Forandring. I Finland har der kun været én Undtagelse fra den
almindelige Regel; det var i den Del af Landet, der i forrige
Aarhundrede var under russisk Regimente, og hvor derfor til
Dels russiske Grundsætninger var bleven indført.

Udskiftning.

De vigtigste Foranstaltninger vedrørende Landboforhold
har for hele Finland været dem, der afskaffede Fællesskabet,
ikke blot i fælles Bymarker, men ogsaa i de store Skove, der
hørte til Byerne, og som til Dels vare fælles ikke blot for de
forskellige Byer, men ogsaa for de store Sogne. Disse
Forholdsregler vare absolut nødvendige for ethvert Fremskridt.
Udskiftningen blev bestemt allerede i forrige Aarhundrede,
„Storskiftet“ eller Deling i regelmæssig samlede Stykker i 1750,
i den Periode, da gode Mænd i alle Lande vare besjælede af
Iver for Folkets Vel. Det er imidlertid først nu, man er i Færd
med at gøre Arbejdet fuldstændig færdigt. Endnu i 1848 laa
Agre og Skove i det østlige i Fællesskab, de sidste endog mellem
Byerne og Sognene. I Begyndelsen var Udskiftningsarbejdet her
som mange andre Steder udført overfladisk og mindre
fuldkomment. Det har været nødvendigt at gaa mange af de skete
Arbejder over igen og, som bemærket, ofte endogsaa nødvendigt at
gøre Fordelingen helt om. I nyere Tider har man udført
Arbejdet fortrinligt og, hvor der var Anledning dertil, flyttet
Gaardene ud fra Landsbyen.

Opdyrkning i Skovene.

Allerede de gamle Konger søgte at hævde særlige Rettigheder
for sig selv over de store udyrkede Strækninger omkring
i Landet og ikke blot over det gamle Upsala øden i Svealand.
Senere søgte de især at hævde Frihed for Folk til at bosætte
sig i Skovene uden Bymændenes Samtykke; nye Gaardes
Anlæg var til Fordel for Staten saa vel som for deres egen Kasse.
Dette gjorde f. Eks. allerede Erik af Pommern i Unionens Tid.
Gustav Vasa erklærede, at Skovene tilhørte „Sverigs Krone,
Gud og Kongen“ og vilde endog tvinge Folk til at opdyrke
Land. Karl den 9de forlangte, at ogsaa de Smaafolk, der
havde bosat sig i Skovene, skulde betale deres Afgifter til ham
og ikke til Bønderne. Nu er Regeringens Land bestemt skilt
fra Bøndernes, idet Kronen navnlig har forbeholdt sig de uhyre
Skove i det nordlige, hvor der ikke findes nogen Byer. Efterat

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free