Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ejendom af Jord - Fællesbesiddelse i Viborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgør c. 16,000. Antallet ansloges til endnu i 1896 at have
udgjort 8000 af Landets 118,000 Ejendomme. Oprindelig var
„kronobønderne“ snarest Forpagtere ligesom Bønderne paa
private Godser, „landbønder“. Efter Haanden er de imidlertid
snarere kommet til at ligne vore Arvefæstere med Ret til Salg og
Pantsætning; ja i Virkeligheden er der ikke megen Forskel paa
dem og sædvanlige Selvejere. For det Første betale de ikke
andre Afgifter end Selvejerne. Ja man har endogsaa tidlig
givet dem fri i en Række af Aar for alle Afgifter for at faa
dem til at opdyrke Jorden eller overtage øde Gaarde, saaledes
efter den store Krig 1723 og oftere gentaget senere, som alt
berørt, ogsaa i de nyeste Love. Efter Haanden er der
imidlertid indført næsten fuldstændig Arveret. Denne fastsloges i
1789 og blev endogsaa til Dels optaget i dette Aars
Forfatningsakt, „Sikkerhedsakten“. Kronobonden kan ogsaa
„skattekøbe“, d. v. s. forvandle Gaarden til sædvanlig Ejendom ved
paa én Gang at betale, en Tid 6 Aars, allerede fra Midten af
forrige Aarhundrede 3 Aars Afgift, der tilmed nu, fra 1858,
kan erlægges efter Haanden i Løbet af 10, ja endog 20 Aar.
Som Retsforholdet nu er ordnet i Finland, ikke meget
forskelligt fra Sverig, kan Besidderen kun ikke give Gaarden bort ved
Gavebrev eller Testamente og maa heller ikke ødelægge
Gaarden, hvilket for den Sags Skyld heller ikke er tilladt Ejeren
af en sædvanlig skattepligtig Ejendom. Særegne Regler ere
dog trufne om Arvegang; Enken kan beholde Gaarden for
Livstid; i Almindelighed søger man at holde den sammen, men
den kan dog ogsaa deles; hvor man ikke kan enes om
Overdragelse til en enkelt Arving, som udbetaler deres Part til de
andre Arvinger, kan Gaarden blive overdraget en enkelt Arving
Fællesbesiddelse i Viborg.
ved Lodtrækning. Medens man i det Hele har søgt at indrette
det saaledes, at en enkelt Arving faar Gaarden, og dette
ligeledes har været en Lovregel, der ikke har været uden
Indflydelse paa kronohemman i det saakaldte Gamle Finland eller
det nuværende Viborg Len, har man dog her ogsaa maattet
tage Hensyn til den Skik og Brug, vi allerede har nævnt som
herskende paa en Del Gaarde i Karelen, at flere Familier blev
boende sammen paa Gaarden og benyttede den i Fællesskab,
og til Trods for, at netop det modsatte er Lovregel for
kronohemman, har man dog troet at maatte, naar Arvingerne særlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
