- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
31

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ejendom af Jord - Svedjen af Foreninger i Skovene - De russiske Donationsgodser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ønskede det, tillade dette Forhold at blive ved i Stedet for
Deling af Jorden, Overdragelse til en enkelt Arving eller Salg.

Svedjen af Foreninger i Skovene.

Hvorledes Land i Ødemarken endnu for en Snes Aar siden
blev taget op og benyttet i Fællesskab af Bønderne, fortjener
Omtale som et kuriøst moderne Eksempel paa Methoder, der
formodenlig var sædvanlig i gamle Dage. Regelmæssig brugte
Bønderne i flere af de store Sogne op mod den russiske Grænse
at slutte sig sammen for at brænde Skoven og derefter i nogle
Aar benytte Jorden, „bolagssvedjer“ eller „släktssvedjer“. Et
Antal af 10—12 Bønder slog sig sammen saaledes, at de
enkelte fik forskellige Andele efter det Antal Personer, „Økser“,
de sendte med. Man drog 10 til 20 Mil op i Skoven,
medførende ad de ubanede Veje paa Slæder alt, hvad man behøvede
til at leve af Sommeren igennem, boede i Barakker, huggede
Skoven ned og kom igen to Sommere senere for at brænde
Træer og Jord, saa og høste, hyppigst Rug. Man kunde
saaledes indtage og i flere Aar benytte en 30—40 Tdr. Land,
ofte flere forskellige Stykker. Naar man havde bestemt, hvor
man vilde svedje, mærkede man Træerne, og saadanne Mærker
respekteredes af andre for et Tidsrum af 3 Aar. Man ser,
hvor let hele Afbyggerbyer i gamle Dage kunne have
opstaaet.

De russiske Donationsgodser.

Medens det i Almindelighed ikke har været nødvendigt
for den finske Regering at blande sig i Ejendomsforholdene,
forholder det sig paa en ganske anden Maade med den
sydøstlige Del af Landet, det saakaldte Gamle Finland, de ældre
Viborg, Keksholm og Kymmenegaard Len indtil Kymmene Elv,
der ved Fredslutningerne 1721 og 1743 afstodes til Rusland.
Her havde Ruslands Regenter, Peter den Store og Kejserinde
Elisabeth, bortskænket, som de gjorde saa mange andre Steder
i deres Rige, store Ejendomme, navnlig til højere Officerer,
bekendte Navne, Apraxin, Tschernischeff, Mussin-Puschkin,
Schuvaloff, Repnin, Worontzoff, Trubetskoi og flere andre,
Hundreder af Gaarde, hele Landsbyer, med undertiden indtil
Tusinder af Beboere, i Begyndelsen paa ubestemt Tid eller
paa Livstid, senere udtrykkelig som Ejendom til evig Arv og
Eje. De fleste af Bønderne vare Kronobønder eller Arvefæstere
med Ret til Salg; nogle vare Selvejere. I Almindelighed var
det bestemt, at de gamle svenske Love, særlig Kristoffer af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free