Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ejendom af Jord - Undertrykkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bajerens gamle Landslov for Finland, skulde blive i Kraft. I
Begyndelsen bestemtes det ogsaa udtrykkeligt, at Donationsherrerne
skulde have ⅔ af Kronens Indtægter, Kronen selv
beholde ⅓, og i 1728 fastsattes Afgifterne udtrykkelig til det
samme Beløb, de havde udgjort, da Landet lød under Sverig.
Undertrykkelse.
Snart begyndte Bønderne imidlertid at blive undertrykte.
Herrerne inddrog, som de var vant til i Rusland, visse
Bøndergaarde til at danne en Hovedgaard, „Hofleje“. Deres russiske
Fogeder forlangte vilkaarligt, at Bønderne skulde yde Arbejde
og Kørsler i Stedet for Korn. Embedsmændene, der til Dels
skrev sig fra svensk Finland, stod i Almindelighed paa
Bøndernes Side; men Herrerne vare ikke vante til, at de
almindelige Myndigheder kunde blande sig i deres Anliggender, og
vægrede sig ofte ved at efterkomme Embedsmænds og
Domstoles Afgørelse. I Rusland repræsenterede Fogderne tillige
Statsmagten. Ogsaa her var det dem, der opkrævede Kronens
Afgift hos Bønderne, og de kunde altid anvende den offenlige
Magt. Værst bleve Bønderne behandlede af den kejserlige
Geværfabrik i Systerbäck, der udsugede fire Sogne saaledes, at
man snart maatte give dem andre fire i Stedet, og ligeledes
af Alexander Nevski Klosteret i St. Petersborg, hvis Foged ikke
en Gang vilde give Bønderne Kvittering for det Arbejde, de
ydede, en Fremgangsmaade, der for øvrigt sagdes at være
almindelig. Herrerne kunde ikke fatte, at de ikke skulde have
samme Rettighed over deres Ejendom som i Rusland, kunne
forhøje Afgifterne og frit disponere over Bønderne. En bekendt
Proces mellem Baron Freedericksz paa Taubila og hans Bønder
paa Kejserinde Katharinas Tid endte med en Afgørelse af det
kejserlige Senat, at han havde Ret til at forhøje Bøndernes
Afgifter trods Afgørelsen af 1728. Naar Afgifterne saaledes
vilkaarlig kunde forhøjes, blev det ofte ikke mere Bønderne selv,
der havde Fordel af de Forbedringer, de udførte. Det var i
det Hele en Tilstand, vi kende fra vore egne Godser før
Landboreformerne. Kejserinde Katharina, under hvem, trods
hendes liberale Filosofi, Livegenskabet ogsaa i Rusland
udviklede sig til et Slaveri, der tillod at disponere over Folk uden
Jorden, bortgav ogsaa i Gamle Finland et vist Antal „Sjæle
med Gaarde og Beboelser som evig og arvelig Besiddelse“.
Det var især, da man omsider indførte den russiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
