- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
33

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ejendom af Jord - Genforening med Finland - Fuld Ejendom for Herrerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Militærudskrivning og slæbte de unge Karle bort til Polen og Tyrkiet,
medens de, der blev hjemme, maatte bygge Kaserner og betale
for, hvad der brugtes i disse Kaserner, at ikke blot
Ungdommen flygtede bort, men at Bønderne endog modsatte sig med
Magt, i faa Aar ikke mindre end 28 Gange. Endnu under
Aleksander den Første forlangte Herrerne, navnlig en
Generalmajor Kopjeff, at Regeringen skulde fuldt indføre det russiske
Livegenskab og tillade Herrerne at flytte Bønderne sammen i
store Landsbyer, hvor de lettere kunde regere over dem.
Embedsmændene, sagde han, holdt paa de svenske Love for egen
Fordels Skyld. Man opnaaede dog, at det kejserlige Senat
igen slog fast i Anledning af en Proces mellem Grev Orloff og
hans Bønder, at Afgifterne kunde bestemmes af Herrerne, som
de vilde, og at Bønderne, naar de begærede at flytte bort,
gjorde sig „skyldige i Ulydighed imod Kejseren og i en
Forbrydelse.“ Herrerne vilde ikke en Gang tillade Kvinderne frit
at indgaa Ægteskab udenfor Godset.

Genforening med Finland.

Nu var det endelig, at Aleksander den Første efter
Erobringen af hele Finland bestemte, at ogsaa Gamle Finland,
Viborg Len, som det nu benævnedes, skulde genforenes med
det øvrige Finland. Han havde endogsaa den bestemte Grund,
at Bønderne dér skulde opnaa en bedre Stilling; nu var denne,
sagde han „skikket til at forskrække Indbyggerne af det ny
Finland“. Her som i adskilligt andet tog han imod Raad af
den finske Grev G. M. Armfelt imod hans russiske Raadgiveres
Mening. Antallet af Embedsmænd, for en stor Del Tyskere,
formindskedes fra 217 til 89, og en Del uduelige Mænd
erstattedes af bedre Folk fra Finland. Donationsherrerne opgav
imidlertid ikke deres Forlangender. De vare saa højrøstede,
at den finske Ministerstatssekretær i St. Petersborg, Rehbinder,
endog anbefalede helst igen at skille Viborg Len fra Finland.

Fuld Ejendom for Herrerne.

De opnaaede vel ikke deres Ønske om Livegenskabets
Indførelse; men de fik erklæret, at de havde fuld Ejendomsret 1
over Bøndergaardene. Aleksander, der ikke mere var saa
frisindet som tidligere, havde vel udtrykkelig vægret sig ved at
skille Landet fra Finland; men Grev Zakreffski, Generalguvernør
i Finland, fik nedsat en finsk Komite, der under hans Ledelse
alene skulde afgøre, hvad Donationsbrevene gik ud paa, uden
Hensyn til Bøndernes Ret, og fik derefter erklæret, at de havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free