Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ejendom af Jord - Moderne Eksempel paa middelalderlig Udvikling - Køb af Godserne af Staten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuld adelig Ejendomsret, det saakaldte „frälse“, og „säteri“
Ret over deres „Hoflejer“, den endnu større Skattefrihed, der
efter svensk Ret tilkom Hovedgaardene. Kun de Bønder, der
udtrykkelig kunde bevise, at de havde skattehemman, bevarede
deres Ret. Da 3 af Senatorerne, der var Medlemmer af
Komiteen, dog anbefalede, at de nuværende Bønder skulde
beholde deres Ret for Livstid, bestemte Kejser Nikolaus, der nu
var kommen paa Tronen, at alle Donationerne skulde være
Herrernes fri Eje, selv de, der kun vare givne for kortere Tid,
men at Bønderne i 10 Aar, indtil 1837, skulde nyde deres gamle
Ret. Bønderne vedblev at vægre sig ved at underskrive ny
Kontrakter, vare opsætsige og arbejdede slet, naar de skulde
gøre Hoveri; man regnede, at deres Arbejde ikke var mere end
¼ eller ⅓ værd mod sædvanligt Arbejde. Mange Gaarde laa
øde. Det var stadig den samme Tilstand, under hvilken
Undertrykkelsen ikke en Gang var til Herrernes Fordel. Det juridiske
Moderne Eksempel paa middelalderlig Udvikling.
Resultat var et mærkeligt moderne Eksempel paa, hvad vi i
i andre Lande, ogsaa i Danmark, kende fra gamle Tider:
hvorledes Bønderne ved en Udvikling, der næsten kommer af sig
selv, kunne tabe deres Ejendomsret til Jorden, ja endog komme
til at miste deres personlige Frihed.
Køb af Godserne af Staten.
Under den fri Periode, da Finlands Stænder atter samledes,
blev denne Tilstand selvfølgelig et af de vigtige Spørgsmaal,
der toges for. Kejseren vilde ikke gaa ind paa Finansudvalgets
og Stændernes Anmodning om at undersøge Berettigelsen af
Forordningen 1826, der havde tilkendt Herrerne fuld Ejendomsret.
Man foretrak at forsøge at udkøbe deres Ret, der i
Virkeligheden ikke var meget værd for dem selv, og saa igen
at sælge Gaardene til Bønderne. Man vilde ikke give dem
Gaardene; naar man skulde have fordelt Købesummen paa
Skatteyderne i Stedet for paa Bønderne, vilde det have været
det samme som at lægge en Byrde af 10 Mark paa hver
Person eller 60 Mark paa hver almindelig Familie i Landet. Man
regnede, at man kunde betale Herrerne som passende Pris en
Kapital, der svarede til deres Indtægter efter en Kapitalisation
regnet efter 6 % Rente. I 1867 bemyndigede Landdagen Senatet
til hertil at optage Laan af 12 Millioner Mark, og man er i
det Hele kommet til at anvende omtrent 17½ Million Mark.
Nogle af Herrerne solgte til rimelige Priser, saaledes allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
