- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
38

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Ejendom af Jord - Arkangeliternes Løfte om Jord til de Besiddelsesløse - Ny Fond til at hjælpe til Bosættelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Laan enten ved Udvikling af de nuværende Kreditanstalter
eller ved Dannelsen af ny særegne Kreditforeninger. Den
nuværende almindelig Hypothekforening udlaaner ikke i
Ejendomme til en mindre Værdiansættelse end otte Tusinde Mark;
men saa vel Foreningen selv som Stænderne have nu anmodet
om, at dette maa forandres.

Arkangeliternes Løfte om Jord til de Besiddelsesløse.

En ganske ejendommelig Episode kan ikke vel undgaa
Omtale i denne Sammenhæng. Paa Statskuppets Tid, i
Begyndelsen af Aar 1899, viste der sig pludselig en Mængde af
de omløbende Handlende, der ofte komme ind fra Guvernementet
Arkangel, ofte Mænd af oprindelig finsk Race og mægtige
det finske Sprog. Nu lovede de, at nu skulde alle de
Besiddelsesløse ved den russiske Regerings Foranstaltning faa
Jord paa de nuværende Besidderes Bekostning. En saadan
Udsending af omstrejfende Handlende har som bekendt ofte
været et Middel, hvorved det russiske saakaldte Velgørenhedsselskab,
der har arbejdet stærkt i Panslavismens Interesse og
ofte vist sig at staa i Forbindelse med den russiske Regering,
har søgt at fremkalde Agitation i forskellige Lande, i den nyere
Tid saaledes navnlig i Bulgarien. Den finske Almue, der ikke
er mindre patriotisk end de højere Klasser, tog ikke vel imod
disse Udsendinge, men forlangte, at Øvrigheden skulde anvende
Lovens Bestemmelser, der egenlig ikke havde tilladt dem at
gaa omkring i Landet og handle. Paa nogle Steder bestemte
Kommunerne endogsaa at anvende de Midler, de have til
Disposition til Præmier for vilde Dyrs Ødelæggelse, til at forfølge
og afstraffe disse Folk. Nu har man fra St. Petersborg udstedt
en Forordning, illegal, fordi det er et Emne, der efter Loven
ikke kan afgøres uden Stænderne, om at disse Folk skulle
have Næringsret. Før havde Befolkningen intet imod disse
Handlende. Nu har den bestemt at boycotte dem, saaledes at
man i ingen som helst Henseende vil have noget med dem
at gøre. Blandt andet frygter man, at de, naar de havde Held
med sig som Handlende, skulde bosætte sig omkring i Landet,
drage andre græsk-katholske Bekendere til og benyttes af
Regeringen i St. Petersborg som velkomment Paaskud til
Oprettelsen af græsk-katholske Menigheder og Kirker.

Nyt Fond til at hjælpe til Bosættelse.

Ikke længe efter, at disse Folk havde vist sig omkring i
Landet, bestemte Kejseren, at 2 Millioner Mark af Finansernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free