Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Agerbrug - Kunstig Gødning - Agerbrugsredskaber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for megen Havre og megen Græs paa Agerjorden, indfører
man Kobbeldrift, som vi have gjort efter holstensk Mønster,
med flere Aars Dyrkning af forskellige Sædarter og med flere
Aars Græs, undertiden ogsaa en af en grøn Afgrøde overskaaret
Kobbeldrift eller endogsaa Vekseldrift. Endnu er dog de gamle
Driftsmaader de almindelige hos Bondestanden i en stor Del
af Landet, som de var hos os for flere Menneskealdre siden.
De har mere Berettigelse i Finland, hvor der endnu er saa
store naturlige Græsgange; men selv der ville de dog vige for
Ønsket om en stærkere Drift af Ageren og for Trangen til at
forskaffe sig det Vinterfoder, der kræves af den udviklede
Mejeridrift. Endnu kendes dyrkede Græsmarker næsten slet
ikke i det nordlige af Landet.
Kunstig Gødning.
Til de bedre Driftmetoder søger man paa forskellig Maade
at skaffe sig den nødvendige Gødning, ogsaa kunstig Gødning.
Man har allerede tidligere indrettet Benstamper. Man indfører
nu foruden Benmel ikke ubetydelige Mængder Kainit og
fosforsur Kalk, navnlig i Form af Thomasslagge, i Alt for henimod
½ Million Mark. Det er ikke i Overensstemmelse med de
sædvanlige Grundsætninger for finsk Lovgivning, at Gødningsmidler
som Stassfurt Salte og Chilisalpeter betale Told, dette
90 Penni pr. 100 Kilo. Indførselen af Fodringsmidler bidrage
selvfølgelig ogsaa til at tilvejebringe den nødvendige
Gødningskraft.
Agerbrugsredskaber.
I lang Tid har man i Finland benyttet Redskaber, der
ikke mere kendtes i den øvrige Del af Europa, men hvis
Benyttelse staar i Forbindelse ikke blot med en i det Hele taget
liden Udvikling, ogsaa særlig med Svedjebruget. Dette har
saaledes været Tilfældet med Gaffelploven, der har været
benyttet fra de ældste Tider, der kun bestaar i to lange
Gaffeltænder, som oproder Jorden uden at vende den. Det er et
Redskab, der er endnu mere elementært end Krogen, Slavernes
Hageploug, der fra Oldtiden anføres som et Redskab særligt
for dem, i Modsætning til Romernes og Germanernes
Vendeplouge, aratrum, der i Finland menes indført af Svenskerne.
Overordenlig elementær er ogsaa Risharven, dannet af et Knippe
Ris eller af Toppen af en Gran med Grenestumperne paa.
Det er formodentlig saadanne Redskaber, Kalevala taler om,
naar der er Tale om Ploug og Harve. Endnu er disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
