Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Agerbrug - Svin - Told paa Majs - Kreaturernes Værdi - Mejeridriften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med deres grovere Græsser. Man har i det nordligste en lille,
hvid, kullet Ko, som, man mener, ligner den svenske
Jæmtelandsko, en lille Bjergrace. Den findes navnlig ved
Torneå- og Kemielven. Navnlig lægger man dog Vægten paa den lidt
større Race, der findes i Nord-Nordost, Kiuruvesikvæget, som
man kalder det efter det Sted, hvor man finder nogle af de
bedste Køer. Det er blegrødt med hvide Pletter, ofte med
hvidt Hoved og hvid Stribe langs Ryggen. I det sydlige
Finland er Landkvæget atter noget større, hyppig mørkerødt, dog
ogsaa hvidt med røde Pletter. En finsk Landko vejer omkring
en 300 Kilo og giver aarlig 13—2300 Kilo Mælk, forholdsvis
fed Mælk, af hvilken der ofte kun kræves 17—20 Kilo for at
give et Pd. Smør. Man præmierer nu væsentlig indenlandsk
Race, til Dels dog ogsaa Ayrshirerne.
Svin.
Svineavlen maa nødvendigvis udvikle sig med Mejeriet.
Endnu findes der kun et Par Hundrede Tusind Svin. Det
finske Landsvin er vant til at løbe om i Skov og Betesmark
og besidder ikke Egenskaber, der gør det skikket til at fedes
hurtigt og billigt. Man indfører derfor de sædvanlige gode
Told paa Majs.
engelske Svineracer. Til Skade for billig Svineavl og Fedning
er, ligesom i Sverig, Tolden paa Majs indført fra andre Lande
end Rusland. Denne Told er endogsaa i Stand til at gøre
den rationelle Hønseavl, der i Finland er meget lidt udviklet,
lidet fordelagtig. De danske Landmænd anse deres fri Indførsel
af Majs som en af de vigtigste Grunde, hvorfor de staar over
Svenskerne baade i Produktion af Flæsk og Æg og endogsaa
er i Stand til at indføre disse Produkter i Sverig.
Kreaturernes Værdi.
Den samlede Værdi af Kreaturer er i Finland nu over
100 Millioner Mark. Den var i 1895 regnet at udgøre for
Hestene 27, Renerne 2½, Faarene 6½, Kvæget, Tyre og
Ungkvæg indbefattet, 62½, Svin 4, Fjerkræ under ½ Million, et
samlet Beløb af 104 Millioner. Udførslen af animalske
Produkter har nu i 1899 været 26⅓ Million mod en Indførsel af
3 Millioner Mark. Andre anslaa dog disse Værdier til langt
større Beløb, tilsammen til en halv eller hel Gang saa meget.
Mejeridriften.
Det er med Rette, at man nu i Finland lægger Vægten
paa Mejeridriften som det vigtigste af alt i Agerbruget. Endnu
er det mindre Ost, der spiller Hovedrollen. Som i Danmark
har man først af finere Ostesorter lært at frembringe god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
