Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Agerbrug - Frossen Fløde - Betydelig Fremtid - Urigtigt Forbud mod Margarine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mejerier, og det ikke blot i de mere udviklede Dele af Landet,
foruden i det sydvestlige ikke mindst i de to Len i Østerbotten
Vasa og Uleåborg. Man har ogsaa anlagt mange i den forsømte
nordøstlige Del af Landet nær de forholdsvis ny Stæder
Kuopio, Iisalmi og Joensuu. Ofte købes Fløde fra flere
Skummestationer. Mejerierne ere ikke i samme Omfang Andelsmejerier
som i Danmark; der er forholdsvis flere Mejerier anlagt af
velhavende Mænd, som købe Mælk af Naboerne. Der findes
ogsaa et ikke ringe Tal Bondemejerier, der benytte
Haandcentrifuger. Dog er ogsaa Andelsvirksomheden i stærk
Frossen Fløde.
Udvikling. Et interessant Anlæg er Hr. Arthur Borgstrøms store
Mejeri i Havnebyen Hangø, der arbejder med frossen Fløde
efter en Methode, der har nogen Lighed med den danske
Ingeniør Casses Princip med en delvis Frysen af Mælken. Fra
et halvt Hundrede Stationer rundt om i Landet, til Dels
indtil 100 Mile borte, helt ovre i det østlige af Landet, sendes
Fløde med Banerne til Hangø. Bønderne fylde Ugen igennem
Fløde paa Fløde, der allerede har begyndt at fryse til en grødet
Masse. Fra et helt Nabolag kan en Bonde en Gang om Ugen
føre Fløden til Stationen, altsaa med meget lidt Omkostninger
for Transport. Mejeriet frembringer allerede over 100 Dritler
Smør om Ugen. Hele Mejeridriften i det store er ny. Der
Betydelig Fremtid.
arbejdes fortræffeligt ved Anvendelse af udenlandske Maskiner,
Lavals og Burmeister og Wains Centrifuger, danske Kjærner
o. s. v.; men det er dog endnu kun en Begyndelse, der kan
føres langt videre ved Hold af bedre Køer, bedre Fodring,
bedre Dyrkning og Omdrift af Jorden. Udførselen af Smør
er hurtig steget, til 30 Millioner Mark i 1897. Den er da atter
gaaet lidt ned, af den simple Grund, at den overordentlige
store økonomiske Udvikling i de sidste Par Aar har tilladt
Befolkningen selv at spise mere Smør saa vel som at bruge
meget mere af andre Artikler, der forbruges af den store
Urigtigt Forbud mod Margarine.
Mængde Mennesker. Det er en Fejl, at man har forbudt
Indførsel af Margarine, hvis store Forbrug, i Danmark f. Eks.,
bidrager meget til at forøge Udførselen af det kostbarere Smør.
Heller ikke i Danmark har man jo dog undgaaet fejlagtig
Lovgivning i denne Retning. Man har dér forbudt at farve
Margarinen, for nu ikke at tale om ufornuftige Indskrænkninger
ved Salget, og man har ved de Indskrænkninger, man har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
