Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Skovene - Fyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
„Satakunnaselkä" i Satakunta, Hcämeenselkä i Tavastland eller
Hämeenaa, som Landet hedder paa Finsk, Savonselkä i
Savo-laks og Karjalaselkä i Karelen. Aasen paa Tvers af Landet i
det sydlige, til hvilken disse Højdedrag gaa ned, og som skiller
de store indre Søbasiner fra det lavere Kystland, Salpausselkär
„Stängselaasen", og den saakaldte Lojenselkä, der fra den
gaar ud til den sydøstlige Kyst ved Hangø, er vel ingen
Bjergkæde, men er en mærkelig Endemoræne, bestaaende af Sand
og Grus og i faa Mils Afstand ledsaget af en anden lignende
Aas. Alle disse og endnu andre Højdedrag er naturlige
Skovjorder, og er end Skovenes største mest sluttede Masser, som
alt bemærket, samlede mod Nord, mod Vest indenfor Sletten
og paa den østlige Grænse, paa hvilke tre Steder ogsaa Statens
store Skovejendomme nu findes, saa gælder det dog hele det
højere liggende og svagt befolkede Land, der adskiller Floderne,
der gaa ned til østerbotten, fra dem, der gaa mod Syd ned
til den Finske Bugt, at det har været og endnu er Skovens
Hjem. Med Højderne gaa imidlertid ogsaa Skovene helt ud
mod Kysten i den sydvestlige Del af Landet, og selv
Skær-gaarden er, som den er klipperig, saaledes ogsaa rig paa
Trævækst, ja ikke helt uden værdifulde Skove.
Fyr. almindelige Skovfyr, norsk Fyr, som den kaldes i
en Del af Europa, ogsaa „rødt Træ’*, er det værdifuldeste af
Nordens Skovtræer. Træet er stærkt, varigt paa Grund af dets
Harpiksholdighed, bøjeligt og elastisk og forholdsvis fri for
Knuder. Fura kaldes den, naar Stammerne danne de kønne,
ranke Søjler, som de gør overalt, hvor de er vokset op i sluttet
Bestand, der har haft den Følge, at Grenene hurtigt er faldne
af uden at have efterladt Mærker, medens tall ellers er det
almindelige svenske Navn. Fyrren gaar langt op i Lapmarken,
men bliver højt oppe mod Nord og i Bjergene snarere til en
Busk. Dens Tilvækst er ogsaa meget mindre i det nordlige.
Naar det i det sydlige Finland paa Jord af almindelig
Beskaffenhed tager 82 Aar at faa en Fyr, der 7 Meter oppe
maaler 20 Centimeter i Gennemsnit, tager det i det mellemste
Finland 105 og i det nordlige, inden man kommer til
Lapmarken, 131 Aar, og for at faa en 25 Centimeter Savstok
henholdsvis 111, 142 og 175 Aar. Højden af et 100 Aars
Træ er henholdsvis 25, 21 og 18 Meter. Paa den bedste Jord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
