Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Skovene - Bær - Ødselhed med Forbrug af Træ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Snebolle, Viburnum, er det kun i det sydligste, man træffer
Hvidtjørn, Fuglekirsebær, Skovæbler, Kaprifolier og flere Slags
Roser, og det er kun paa Åland og i den nærliggende finske
Skærgaard, hvor man i det Hele har den største og skønneste
Blanding af Træarter og Buske, at man finder Akselbær, den
lille Taks (Svenskernes Idegran) og enkelte Slaaen. I Parkerne
og Haverne i det sydlige Finland vokse Hestekastanier, Popler,
Syrener, Sneboller for ikke at tale om Æbler og andre
Frugttræer og i Haver f. Eks. herlige Flor af Roser.
I Finlands Skove og paa dets Moser finder man ligesom
i Sverig og Norge en uendelig Rigdom paa Bær, Hindbær,
Brombær, Jordbær, Blaabær, Tyttebær, Tranebær-Bølle og
Multebær. Paa mange Steder have Bønder og Torpere betalt og betale
ikke sjælden endnu en Del af deres Afgift i Bær. Frugterne
have i Syden mere Sødme, men i Norden mere Aroma. I
Amerika indbringe de samme Slags Bær, navnlig den store
Art Tranebær, under lignende Naturforhold, Millioner af Dollars,
og man driver det endogsaa, navnlig i Wisconsin, til en
kostbar Dyrkning af Moserne med Paakørsel af Sand og med at
holde dem dækkede med Vand for at undgaa Frostskade. Naar
man fremdeles véd, hvad der gøres med henkogte Frugter i de
Forenede Stater, kan man ikke vel tænke sig andet end, at
ogsaa denne Nordens Rigdom paa Bær maatte kunne benyttes
paa lignende Maade. For ret at udvikle en saadan Industri
maatte der foruden Toldfrihed for Tin til Daaserne ogsaa haves
frit Sukker eller i al Fald Tilbagebetaling af Tolden ved
Udførselen.
Naar man vil tale om Skovdriften i Finland, er det første,
der slaar den Fremmede, den utrolige Ødselhed med Træ. 1
Endnu i Mands Minde har man i det nordlige Tavastland og
endnu senere i Karelen regnet det for prisværdigt ganske
simpelt at nedbrænde de gamle Naaleskove for at forvandle dem
til Græsgange eller til Løvskove, der saa igen senere kunde
nedbrændes til Bedste for Svedjebruget. For ikke at miste et
Egernskind betænkte man sig ikke paa at omhugge det skønneste
Træ. Vi vil ikke her tale om, hvorledes man i et enkelt Sogn
øst for Uleåborg regelmæssigt aarlig har omhugget 120—300,000
Stammer, for at Rensdyrene kunde fortære Mosset paa
Stammerne. Endnu den Dag i Dag ødes der paa en hversomhelst
Bær.
Ødselhed
med Forbrug
af Træ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
