Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Skovene - Svedjebrug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Maade, til Bygninger, til Gærderne, der ligesom i Sverigs
Skovegne dannes af Stammer sat ved Siden af hinanden paa Skraa,,
og frem for alt til Brændsel. Massen af Træ bruges i Finland
endnu i Husholdningen. Af 19 Millioner Kubikmeter, til hvilket
Beløb man regner det hele aarlige Forbrug, bruges over 13
Millioner til Husholdningen, uden at man heri medregner
Torpernes Forbrug i Statsskovene, og uden at man heri indbefatter
de godt og vel 2 Millioner Kubikmeter, der brændes op paa
Fabrikker, Jernbaner og Dampskibe. Man er noget mere
økonomisk end tidligere, og navnlig har Begreberne om det
Nødvendige forandret sig noget. Bl. a. er det karakteristisk,
at man i det østlige, i Kuopio og St. Michels Len, regner det
nødvendige Forbrug pr. Person til omtrent 10 Kubikmeter,
medens man i det sydvestlige Finland kun regner 7. Paa en
Bondegaard regner man endog i Nyland 123 Kubikmetre,
medens man for en anden Husholdning, „røk", navnlig i Byerne
kun regner 14. I det indre af Vasa Len regnes pr. Gaard
190 Kubikmeter, medens man i de vel dyrkede Distrikter paa
Kysten lader sig nøje med 64. Trods alle Fremskridt, bedre
Indretning af Ovne m. m., finder man endnu gennemgaaende
den ødselhed, der er almindelig i Lande, hvor der er Overflod
paa Træ og hvor det ikke har nogen Værdi.
Svedjebrug. Der er ingen Tvivl om det uøkonomiske i Nutiden af det
gamle Svedjebrug, hvor man opbrænder Skoven og en Del af
Muldjorden for at opnaa nogle faa Aars Høst og derefter en
Del Aars Græsning. I en stor Del af Landet har det
fuldstændig forandret Skovens Karakter, dette saaledes i Savolaks,
i hele St. Michel og det sydlige Kuopio Len, og endnu paa
mange andre Steder. I Stedet for den samlede Naaleskov
kommer der Birk med noget Fyr, Bævreasp og Hvidel. Det er først,
naar man tillader Birkeskoven at blive 30—40 Aar gammel, at
Bestanden bliver aaben nok for at give Plads for Naaletræerne,
navnlig for Granen. Aspen giver Plads allerede efter 20 Aars
Forløb, men Ellen først efter 80—100 Aar. I Almindelighed
har Løvskoven, hvor Svedjebruget er det sædvanlige, imidlertid
ikke faaet Lov til at staa saa længe. Det kan være rigtigt nok,
at Lovgivningen, som den har gjort, blander sig i Sagen og
hjælper til at bryde slet gammel Vane, og at den saaledes,
som alt nævnt, i Loven af 1886 har forbudt al Brænden paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
