- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
90

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Bjergværksdrift og- Industri - Jernindustriens Fremtid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

Ligesom allerede en Betragtning af de enkelt Værker vil
vise os baade, at Industrien i sin Helhed ubetinget har en
Fremtid og til Dels allerede nu er bygget paa fuldkommen
sund Grund, og tillige, at meget næppe vil bestaa i Aarenes
Længde, og ligesom det samme ogsaa fremgaar af
Beskyttelsestoldens Betydning for visse af Værkerne, saaledes følger dette
endelig ogsaa af saadanne almindelige Forhold som den Rolle,
Brændselsforholdene spille. Nu spiller Træ en meget stor
Rolle; men baade det og Trækul træde nødvendigt tilbage for
Stenkul og Cokes. Fra 1893 til 1898 er Forbruget af Stenkul
ved disse Værker steget fra 5000 til nær 30,000 Ton og af
Cokes fra under 4000 til over 5000 Ton, medens Trækul er
bleven staaende ved den samme Masse af omtrent 300,000
Kubikmeter trods Industriens Udvikling, og Brænde kun er
fordoblet fra 333,000 til 666,000 Kubikmeter, omtrent den
samme Træmasse, der maa til for at tilvejebringe den Masse
Trækul, der bruges. Allerede i det vestlige Finland benyttes
der forholdsvis langt mere Stenkul og mindre Træ end i det
østlige, og denne Udvikling vil fortsættes med Industriens nye
Krav. Hvad Frembringelsen af Jærn som Raaprodukt angaar,
maa man ikke glemme, at det tager Cokes af to Ton Kul for
at behandle en Ton Jærnmalm selv af saa righoldigt Malm
som det svenske Gellivaras. Det er derfor, Gellivaras Jærn
gaar til de store Forbrugssteder i England og Tyskland og
ikke omvendt Kullene i England og Tyskland til det nordlige
af den Botniske Bugt. Denne Forskel i de nødvendige
Mængder af Jærnmalm og Kul opvejes næppe ved den forholdsvis
billigere Fragt til den Botniske Bugt end fra denne til
England og Tyskland, der er en Følge af den store Udførsel og
den liden Returfragt, der haves. En større Benyttelse end den
nuværende af Jærn fra Grängesberg i Mellemsverig og en
fremtidig Anvendelse af Gellivara Jærn i Landene ved den Botniske
Bugt hindres ikke blot ved Nødvendigheden af at transportere
Kul eller Cokes over Havet; der er ogsaa her den Ulæmpe,
at man maatte holde store kostbare Lagere, fordi Isen i Havet
standser al Transport om Vinteren. Hvad Frembringelsen af
Jærn og Staal i deres almindelige Former angaar, kunne vi
kun tænke os en Mulighed, der kunde holde denne Produktion
for Fremtiden i Lande som Sverig og Finland. Det skulde

[-Jærn-industriens-]

{+Jærn-
industriens+}
Fremtid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free