Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Penge og Banker - Endelig Indførelse af Sølvmøntfoden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
imidlertid opretholdt den for Seddeludstedelsen givne Regel, at
der ikke maatte udstedes Sedler i større Forhold til Bankens
Sølvbeholdning end som 15 til 7. Den kunde for saa vidt
nok nu have indløst sine egne Sedler; men at indløse ogsaa
de russiske Sedler vilde have været umuligt. Som en Følge
deraf kunde Banken ikke funktionere med den Kraft og
Elasticitet, der vilde have været nødvendig for at tilfredsstille
Fordringerne under Krisen , i 1857 saavel som i den nærmest
følgende Periode.
Paa Forslag af Senatet forordnede Monarken nu imidlertid
i Manifest 4de April 1860, at Finland skulde have sin egen
Møntenhed benævnt mark, paa Finsk markka, svarende til 1/4
Sølvrubel og inddelt i 100 penni. Man indsaa, at det for
Finland var hensigtsmæssigere at have en mindre Enhed end
Rublen, og uden i øvrigt at fravige Forbindelsen med
Rubelsystemet vandt man ogsaa den Fordel, at den ny Enhed,
Marken, blev identisk med den franske Sølvfrank. I 1861
indrettedes i Helsingfors en Mønt for Prægning af de en og to
Marks Sølvmønter saavel som af Penni som Skillemønt.
Foreløbig beholdt man Tvangskursen; men forskellige
Foranstaltninger vedtoges, for at man kunde komme til den virkelige
Indførelse af Metalmønter. Man handlede med en vis Energi,
men var dog ikke energisk nok. Finlands Stænder bifaldt i
1863 et Forslag om Statsgaranti for et udenlandsk Laan paa
30 Millioner Mark, som den nu oprettede Kreditforening
Finlands Hypothekforening skulde optage, og hertil føjedes det
Vilkaar, at Foreningen af Laanets Udbytte skulde indsætte 8
Millioner Mark i Finlands Bank. Efter at dette var sket,
fortsattes Underhandlingerne med St. Petersborg, og det opnaaedes
ogsaa, at den russiske Finansminister gik ind paa Reformen.
Kejser Alexander den Anden, som havde fulgt Spørgsmaalet
med stor Opmærksomhed, underskrev nu endelig den 8de
November 1865 en Forordning, der fastsatte, at alene Metalmønt
skulde være lovligt Betalingsmiddel i Finland; kun skulde
Finlands Banks Sedler foreløbig indtil 13. Marts 1866 være lovligt
Betalingsmiddel ved Siden af Sølvmønterne, af hvilke der ikke
endnu fandtes en tilstrækkelig Mængde i Omløb.
Gennemførelsen af denne Møntreform eller Møntrealisation, som man
kaldte den, var ikke uden Vanskeligheder, og det blev til be-
Endelig
Indførelse af [-Sølvmøntfoden.-]
{+Sølvmønt-
foden.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
