Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Penge og Banker - Finlands Mønt - Guldmøntfoden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
tydeligt Tab for Mange, at man ikke kunde gennemføre den
hurtigere, end man gjorde. Sedlerne faldt i Finland som i
Rusland i Værdi. Kursen paa Udlandet var en Tid endogsaa
steget til 40 % som Forskel mellem Sedler og Metal og steg
til over 20 °/o> medens selve Reformen stod paa. Den, der
havde optaget Laan til slige lavere Kurser og nu skulde betale
dem tilbage i Sølv, led altsaa et meget stort Tab. Forholdene
var saa meget desto vanskeligere, som en af de regelmæssige
tilbagevende Verdenskriser fandt Sted i 1864—66. Finland
selv led under usædvanlig svære Misvækstaar i 1862, 1865 og
1867. Banken var efter Møntreformen saa meget mere nødt
til at være meget tilbageholdende, som de store Beløb,
Hypotekforeningen havde deponeret, meget snart atter blev taget ud.
Disse Vanskeligheder var imidlertid af forbigaaende Natur.
Finland havde nu endelig opnaaet et fast Grundlag for sit
Pengevæsen ved Sølvmøntfodens Indførelse. Det var denne, der paa
denne Tid var Grundlaget for Pengevæsenet i de vigtigste Lande
udenfor England. Selv Frankrig med den latinske Møntunion
saavel som de Forenede Stater havde baade Sølv og Guld og
havde faktisk, indtil den store moderne Guldproduktion havde
udviklet sig, navnlig benyttet Sølvet. Finland, dets Bank og
dets hele Bank- og Kreditvæsen, var nu emanciperet fra
Ruslands fluktuerende Seddelpenge.
Udmærket som Ordningen var, da den blev indført, blev
Situationen imidlertid snart en ganske anden. For de store
Lande, der havde den dobbelte Møntfod, var nu, da der var
produceret mest Guld i Forhold til Efterspørgslen, dette blevet
det virkelige Omsætningsmiddel. Dette blev ogsaa som
saadant anerkendt af de vigtigste Lande, og da Forholdene
forandredes, og man truedes med en ny større Produktion af
Sølv og som Følge deraf Guldets Fortrængelse ved det billigere
Sølv, fandt de større Stater, de nordamerikanske Fristater saa
vel som den latinske Møntunion, det nødvendigt at standse fri
Udmøntning af Sølv saaledes, at kun Guldet blev den faktiske
Værdimaaler, medens Sølvmønterne, der ikke mere kunde
er-hværves i ubegrænset Mængde fra Mønterne, fik Kurs lige med
dette og gik til en Værdi højere end deres virkelige Indhold
af Sølv. Efter den fransk-tyske Krig gik Tyskland over til
en Guldmøntfod, der kun havde den Fejl ikke at indføre Francs,
Finlands
Mønt.
[-Guldmøntfoden.-]
{+Guldmønt-
foden.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
