Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Samfærselsmidlerne - Spørgsmaal om Privatbaner - Spørgsmaal om Banernes Bygning i rige eller fattigere Dele af Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Mk. pr. Kilometer. Den har straks givet 3—4 og senere over
6V2 °lo Anlægsomkostningerne.
I den spekulative Periode efter den fransk-tyske Krig blev
der ogsaa i Finland Spørgsmaal om at bygge Jærnbaner som
private Foretagender. Regeringen forelagde endogsaa
Stænderne et Forslag om at afhænde Statens Baner til et privat
Selskab. Det blev imidlertid forkastet. Men man havde givet
privat Koncession paa Baner til Hangø, Borgå og Åbo. Den
sidste blev ikke bygget, men Koncessionærerne for Hyvinge—
Hangø og Borgå—Kervo-Banerne byggede og gik fallit. Banen
til Hang© blev da solgt til Staten for omtrent 10V2 Mill. Mk.
eller 70,000 Mk. pr. Kilometer af den 150,000 Kilometer lange
Bane. Borgåbanen overtoges af et nyt Selskab. Staten
byggede selv 1874—76 en Linie Åbo—Tavastehus—Tammerfors,
211 Kilometer for I9l{2 Mill. Mk. eller 92,000 Mk. pr.
Kilometer. Det er først i den nyeste Tid, der igen er bygget
mindre Strækninger private Baner.
Ligesom i andre Lande har i Finland det Spørgsmaal
5 været stærkt oppe, om Banerne fortrinsvis burde bygges i de
e Dele af Landet, der mest havde Udvikling behov, eller derimod
. først i de rigere tættere befolkede Egne. Paa samme Maade
som hos os, hvor den første Bane i Jylland vel ikke endelig
blev vedtaget at skulle gaa gennem Landets fattige Midte, men
hvor man dog i Stedet for at vælge en Linie for at forene
Byerne ved Kysten foretrak først at bygge Linier længere inde
i Landet, der blandt andet ogsaa havde den Fordel at koste
mindre, saaledes blev det ogsaa i Finland foretrukket, om end
ikke først at tage fat paa de indre øde Egne, saa dog at lade
de første Linier gaa igennem det indre af det sydlige Finland,
hvor det kostede mindre at bygge, og hvorfra man igen kunde
sætte dem i Forbindelse med Havnene. I Virkeligheden havde
det sikkert været fordelagtigere først at knytte Byerne ved
Kysterne til hinanden. Trods de større Udgifter her, hvor der
ikke var de fortræffelige Moræneaase at bygge dem paa, vilde
det utvivlsomt baade have gjort størst Nytte og betalt sig
bedst. I Finland fremhævedes denne Anskuelse med stor
Styrke af Th. Tallquist, og om end hans Anskuelser ikke har
vundet fuldstændig Sejer, har de dog haft en heldig Indflydelse
Spørgsmaal
om
Privatbaner.
Spørgsmaal
om Banernes
Bygning i rige
eller fattige
Dele af Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
