Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Samfærselsmidlerne - Spørgsmaal om Anlægsomkostninger - Nye Linier - Det samlede Jernbanenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
paa de senere Banebygninger. Endnu vilde det vistnok
betale sig for den finske Ståt selv at bygge samtlige Kystlinier.
I 1877 bestemtes det baade at vedblive at bygge, og at
man vedblivende skulde bygge særdeles billigt. Man skulde
blandt andet i dette øjemed lade sig nøje med en Hurtighedc
af 25 Kilometer i Timen og med meget lette Skinner, 22,3 Kilo
pr. Meter. Herved opnaaedes at bygge for 50—60,000 Mk.
pr. Kilometer. Det er ikke meget mere, end de billige Baner
have kostet paa de amerikanske Prærier, 15,000 Dollars pr.
engelsk Mil eller 7/s Kilometer. Man har imidlertid snart
fundet det nødvendigt at bruge sværere Lokomotiver, sværere Skinner,
25—30 Kilo pr. Meter, og at køre hurtigere, 30 Kilometer i
Timen. Man har senere bygget en Række Baner i Østerbotten
eller Vasa og Uleåborg Len, i Savolaks, disse Linier fra 50 til
59,000 Mk. pr. Kilometer, i Karelen, 70,000 Mk. pr. Kilometer,
til Bjørneborg, 83,000 Mk., og atter en billigere Linie i det
Indre, Jyväskylä—Suolahti, 68,000 Mk., samt endelig en
forholdsvis dyrere mere direkte Linie til Åbo, samtidig en Linie i
det Indre fra Kuopio til Iisalmi saavel som nu fra Uleåborg til
Torneå. Man har i de sidste Decennier aarligt anvendt fra 5
til 7 Mill. Mk.
I Løbet af et Par Aar vil man have en samlet Række
Statsbaner af omtrent 2900 Kilometer, som vil have kostet i
Gennemsnit godt og vel 83,000 Mk. pr. Kilometer og en
samlet Sum af imellem 260 og 280 Mill. Mk. Omtrent
Halvdelen vil være erhvervet ved Laan, den halve Udgift betalt af
de løbende Indtægter. Sammenlignet med andre Lande vil
Finland have omtrent en Kilometer Jærnvej paa 130 □ K., omtrent
det samme som Rusland, hvoraf dog det meste ligger saa
meget sydligere, mere end Norge, kun 1/3 mod Sverig og
selvfølgelig meget mindre end de andre meget udviklede og tættere
befolkede Lande, hvor man i Belgien kommer ned til 1
Kilometer Jærnvej for omtrent 6 □ Kilometer. Regnet efter
Indbyggertal staar Finland omtrent lige med Danmark, Frankrig
og Tyskland. Kun Sverig staar højere med omtrent den
dobbelte Længde Jærnveje paa det samme Indbyggerantal. Norge
staar tilbage som ogsaa Lande som Storbritannien og Belgien.
Rusland staar meget langt tilbage, selv regnet efter
Indbyggerantal.
Spørgsmaal
om
Anlægsomkostninger.
Nye Linier.
Det samlede
Jærnbanenet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
