- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
185

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Statshusholdning og offenlige Byrder - Stædernes Indkomstskat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

185

genindføre en saadan Skat. Man begyndte med at fritage de
første 500 Mark af enhvers Indtægt, og da man kun beregnede
Skatten pr. 100 Mark, af hvad der oversteg 50 Mark, blev
det i Virkeligheden en Fritagelse indtil 550 Mk. Senere fritog
man dette Beløb kun for Indtægter, der ikke oversteg 2500
Mark; indtil 5000 betalte 4/s °/0, indtil 10,000 1 og over
10,000 1V5 0 /0. Systemet var i flere Henseender sindrigt og
smukt; men Skatten indbragte altfor lidt, i flere Aar kun x/2
Mill. for hele Landet, og selv ved senere Forbedringer lykkedes
det ikke at tilvejebringe et ordenligt Resultat. Embedsmænds
Løn og andre staaende Indtægter kunde man sagtens faa frem.
Den store Mængde mindre Indtægter fandt man det aldeles
umuligt at beskatte paa denne Maade. Erfaringen viste bl. A.,
at man var gaaet altfor langt ned i Befolkningen. Altfor
mange Indtægter blev staaende uforandrede fra det ene Aar til
det andet, og et stort Antal af Bønderne blev trods
Skattelovens Bestemmelser slet ikke tagne med. Gennemgaaende
var der altfor stor Slaphed, og ikke engang de Mænd, der
som „kronoombud" skulde varetage Statens Interesse, gjorde
deres Pligt. Det var en temporær Bevilling, som man ikke
behøvede at forny i 1885, da man efter Finansoverslaget ikke
mere havde den behov.

Langt bedre end denne ældre Statsskat fungerer den
bestaaende Skat til Bykommunerne paalagt ved Love 1873 og
1883. Den gaar til Kilderne for Indkomsterne som Hus, Jord,
Næring og Løn. Personerne ansættes til saa og saa mange
Skatteører ved forskellig Beregning i de forskellige Byer, idet
navnlig de betydeligere Byer kun regne en Skatteøre for hver
400 Mark, medens de mindre Byer endog gaa ned til 200
Mark. Indkomster under 2 Skatteører eller 400—800 Mk. er
helt fri; 3 Skatteører betale halv, først 4 Skatteører eller 8—
1600 Mk. betale fuld Skat. I de fleste Byer udgøre Skatten 2 °/0 af
Indkomsten, undertiden 3, undertiden atter kun 1 °/o- Indkomst af
Pantelaan i fast Ejendom beskattes 2 Gange, idet Ejeren af
Ejendommen ikke maa fradrage Renten fra sin Indkomst, ligeledes
Aktier, idet der baade betales af Aktiejeren og af Selskabet.
Medens i 1898 af 33/4 Mill., som Skatten beløb sig til for alle
Finlands Byer, Helsingfors alene udlignede l1/*, har den for
indeværende Aar, 1901, som sagt bestemt at opkræve l3/4Mill.

Stædernes
Indkomstskat.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free