- Project Runeberg -  Finland : dets private og offenlige Økonomi /
190

(1901) [MARC] Author: Niels Christian Frederiksen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Statshusholdning og offenlige Byrder - Den gamle svenske Militærordning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

kun er til liden Baade for Finland, og som truer med en
hensynsløs Omstyrten af hele Landets økonomiske Grundlag.
Allerede har der været en Usikkerhed og idelig Forandring
uden tilstrækkelig Grund, der har været til Skade for Landets
Økonomi, og som kun lidet stemmer med gode konservative
Grundsætninger. Det er som sagt ikke, at Finnerne ikke
betale nok i Told i Sammenligning med Rusland. Her som saa
ofte indbringe de moderate Afgifter meget mere end de høje
prohibitive Satser. Men ganske vist vilde den nu truende
Indførelse af den russiske Tarif forhøje, hvad der skulde betales
ved Indførsel fra Udlandet, til det tredobbelte Beløb. Det er
ikke rimeligt, at et saadant Beløb vilde indkomme; men man
vilde ganske vist forandre Vilkaarene navnlig for Landets
naturlige Næringsveje og for hele Folkets Forbrug; man vilde
kunne bibringe den nuværende økonomiske og kulturelle
Udvikling et fordærveligt Slag og vilde, i Stedet for at denne ved
alle Midler skulde fremmes, derved bidrage til at trykke
Befolkningen i Finland ned til det samme låve Standpunkt,
hvorpaa den store Mængde af Ruslands Indvaanere befinde sig.
Vi ville nu ikke tale om den uundgaaelige Demoralisation, der
vilde følge med Smugleriet udøvet af Landets søkyndige
Befolkning under Beskyttelse af Skærgaardens naturlige Karakter
til Skade saa vel for Ruslands Finanser som for dets kunstig
udviklede Industri. Det er her som paa saa mange andre
Punkter, at hele Vanskeligheden for Fremgang og den truende
Fare for Udviklingen kommer fra Rusland.

Medens Tolden er den Skat, der burde reformeres, og
hvor i Stedet derfor stor Fare truer Landet, er der dog endnu
en anden Byrde, som forholdsvis er lige saa trykkende, og
hvor ligeledes og endnu mere umiddelbar Fare er til Stede.
Det er Ordningen af Værnepligten. Den gamle svenske
Ordning var i sit Princip fortræffelig, den samme som den
engelske, at vel hele Folket skulde danne en Milits, men at den
staaende Hær saavel den, der underholdtes af Jordens Ejere,
som enkelte paa anden Maade hvervede Korps betaltes. I
Virkeligheden er dette, at Befolkningen er fri for tvungen
Militærtjeneste, en af Hovedgrundene for den saa meget større
Udvikling og Velstand, der findes i England og Nordamerika.
Det er et Fortrin, som paa det europæiske Kontinent kun deles

Den gamle
svenske
Militærordning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/finokon/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free