Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Finlands Regering og dets Fremtid - Kommunerne - Højere Skoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
unge Lutheranere i enkelte, for øvrigt særdeles sjældne,
Tilfælde over til den græsk-katolske Religion, naar de ikke kunne
opfylde den Betingelse at kunne læse, som deres egen Kirke
fordrer ved Konfirmationen og dermed som Betingelse for
Ægteskabs Indgaaelse.
De finske Kommuners nuværende Ordninger skriver sig
fra den nyeste Tid, Landkommunernes fra 1865 og 98, Byernes fra
1873; men den svenske Vane til Selvstyrelse og den
Virsom-hed, man ogsaa i Finland kendte ved Ordningen af Sager i
de kirkelige Menigheder, har bevirket, at der straks har
udfoldet sig et meget betydeligt kommunalt Liv. I Byer paa
over 2000 Indbyggere vælge Borgerne ved Stemmetal, der til
en vis Grænse øges for hver efter den af ham betalte Skat,
Borgerrepræsentanter, Stadsfuldmægtige. Mindre Byer paa 2000
Indbyggere eller derunder have Ret til at gøre det samme og
have ogsaa benyttet sig af denne Ret. Derimod have de i
Finland meget store Landkommuner næsten altid foretrukket
at udøve den besluttende Myndighed direkte paa almindelige
Møder, „kommunalstämma." Den udøvende Myndighed og
Besørgelsen af de løbende Forretninger tilkommer
„Kommunal-nämden", valgt af „Kommunalstämman". I Stæderne svare
hertil „Drätselkammaren" som Finanskomite og flere særlige
„Nämder" eller Styrelser. Det behøver ikke at fremhæves,
hvilken Styrke det kommunale Liv giver Nationen.
Der er maaske mindre Anledning til her at fremhæve de
højere Undervisningsanstalter, derunder indbefattet de højere
Skoler, der nu findes i tilstrækkeligt Antal saavel for den finsk
som for den svensk talende Befolkning. De er oprettede
saavel af det offenlige, Staten og Kommuner, som ogsaa af
Private, der nu modtage betydelig Understøttelse af Staten.
Lærerne er forholdsvis vel lønnede. De fleste private Skoler
ere fælles for Drenge og Piger; i Elementærskolerne
udgøre de sidste x/3 af Eleverne. Blandt andet udmærke "de
finske Skoler sig ved en ikke uhetydelig Forskelligartethed,
saaledes at Eleverne til en vis Grad have frit Valg af Fag.
Vi bemærke, at blandt Sprogene er det engelske Sprog kun
forholdsvis lidet dyrket, som Finnerne i det hele trods det
store Samkvem, de ikke mindst i deres aandelige Liv har med
det vestlige Europa, dog kun have en forholdsvis mindre Be-
Kommunerne.
Højere
Skoler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
