Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Længe var der en livlig forbindelse med moderlandet og saalænge
trivedes kolonien. Men i det 13de aarhundrede indskrænkedes handelen
paa udenverdenen. Fra nu av gik det stadig tilbake. Hertil kom den
sorte død og fra omkring 1350 ophørte forbindelsen med Norge og
Island helt. Ven sidste biskop døde 1377.
Samtidig kommer de fortrængte indfødte paa sine vandringer
nordenfra og la under sig eller tilintetgjorde de levninger av nordboere
de traf.
Fra omkring 1400 hørte man ikke mere fra kolonien. Det var
som veien til Grønland var rent glemt i lange tider.
Vel blev der gjort gjentagende forsøk av de dansk-norske konger,
i 1636 endog oprettet et grønlandsk handelskompagni, men det var
Hans Egede som aapnet veien igjen til Grønland og la grunden til
et nyt arbeide deroppe for at utbrede kristendommen og fremme
sivilisationen paa en forsigtig maate.
Tanken paa Grønland og grønlænderne kunde Egede ikke slippe.
Hans hustru satte sig i begyndelsen bestemt mot at reise til Grønland,
men hun gav efter. Egede nedla sit embede som sogneprest til Vaagan
i 1717 og drog med hustru og 4 barn til Bergen. Selv siger han:
„Guds ære alene og disse arme vankundige menneskers oplysning skal
være mit eneste øiemerke, mit hjertes uavladelige ønske,“ og det var saa.
Opmuntringerne utenfra var ikke store, men Egede var en bestemt
mand. Først søkte han at utdanne sig i forskjellige praktiske ting,
som haandverk m. m., som han trodde kunde komme ham til nytte
senere. Saa fik han efter meget arbeide oprettet et handelskompagni
i Bergen, med det formaal at drive handel Paa Grønland. Endelig
traadte missionskollegiet i Kjøbenhavn, som nys var oprettet (se side 4)
støttende til og i 1721 kunde Egede dra avsted med sin familie.
3dje juli 1721 landet Egede paa vestkysten, hvor han anla
Godthaab som blev utgangspunkt for hans virksomhed. 15 aar
levet og virket han her, under mange og store vanskeligheter ikke mindst
fordi han ikke fik den støtte fra hjemlandet som han med rette hadde
gjort regning paa.
Paa en maate blev vistnok Egede skuffet med engang. Han traf
ikke efterkommere av de gamle nordmænd mere, men eskimoere. Han
undersøkte videre langs kysten, ogsaa paa østsiden, men fandt kun
ruiner, som fortalte hvad der hadde været. Men dermed opgav ikke
Egede arbeidet.
Eskimoerne var hedninger, meget uvidende, hadde et meget fattig
sprog og meget lave forestillinger om Gud. De levet under strenge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
