- Project Runeberg -  Kort oversigt over Det Norske Missionsselskaps historie og missionsutviklingen herhjemme /
18

(1911) [MARC] Author: Immanuel Flood
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

generalforsamlingen indskrænkedes til hvert tredje aar og isteden deltes det
hele land i 5 kredse, med aarlige møter.

Antallet av foreninger var nu steget til 120, hvorav 92 var
repræsenteret.

I 1848 var det første kuld av missionselever færdig, ialt 3:
Oftebro, Udland og Larsen, og da Schreuder indstændig bad om hjælp,
besluttet hovedbestyrelsen at sende dem ut saa snart som mulig. De
reiste i 1849.

Generalforsamlingen i 49 besluttet at anta en fast lønnet
sekretær, og denne stilling er siden stadig bibeholdt, til stort gavn for
missionen. Den første indehaver var Andreas Hauge, død som
sogneprest i Skien, son av H. N. Hauge — og samtidig gik det
missionsblad, han hadde begyndt at utgi, over til at bli selskapets eiendom og
organ: Norsk Missionstidende.

Aarene ut over til 58 var imidlertid haarde trængselsaar. Det
saa længe ut som adgangen til Zulu var rent stængt. At opta et
nyt kuld av missionselever under de forhold syntes litet rimelig, og
skolen stanset hele 10 aar. Og dog — missionsinteressen var i jevn
omend noget langsom stigning. I 52 var antallet av foreninger
steget til 250, spredt over det hele land, og ved generalforsamlingen i
Kristiania 55 møtte 126 deputerede, flere end nogensinde før, og da
navnlig fra Østlandet. Vi maa her erindre den tungvindte
forbindelse der endnu var mellem landets forskjellige dele, selv langs kysten.

Men med 1858 lysner det. Det hadde været prøvsomme
venteaar derute og for missionærerne her hjemme. Lange venteaar uten
nogen synlig frugt. 14 aar siden Schreuder reiste, 9 aar siden de
tre næste reiste. Det viser en seig utholdenhet, en fast tro.

Da kom efterretningen om den første hednings daab ved norsk
missionær. Denne tidende hilstes med glæde, og Landstad gav
uttryk for sine og manges følelser i det smukke digt:

Nu takker Herren alle mand!
Godt nyt er hørt fra hedningland
Om kirkens kamp og seier;
En sjæl er frelst fra mørket ud,
En synder er omvendt til Gud.
En hedning naaden ejer.
Lover Herren! ham vi bære
Tak og ære,
For hans trone
Skal vort hosiana tone.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Feb 16 03:31:45 2017 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/finomisshi/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free