Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter det anstrængende arbeide paa missionsmarken. De uvante
klimatiske forhold, de sociale forhold, de religiøse forhold — alt tærer
paa kraften, og skal en missionær kunne holde ut, trænger han av
og til hvile, eller dog en forandring i arbeide og livsforhold.
Dette har man opnaat ved hjemreise av og til, i almindelighet
omkring hvert 10de aar. Og her hjemme er disse besøk av
missionærer av meget stor betydning, dels ved de større møter dels ved
at reise rundt til foreningerne.
Paa denne maate blir vore missionærer staaende i en
personlig forbindelse med de missionsinteresserede og med vort lands
kirkefolk.
8. Vor missions stilling til kirken og dens styre.
Vel utgik ikke missionen i vort land fra den norske folkekirke,
dens ledende mænd eller dens styre, men mestendels fra to kirkelige
retninger: Haugianerne og Brødremenigheten.
Men missionsvennerne har altid holdt fast ved sit forhold til
kirken og stillet sig loyalt overfor dens styre, skjønt der fra først ikke
vistes missionens venner den imøtekommenhet og tillid, som burde
været vist dem. Men dette har rettet sig med tiden.
Det var fra første begyndelse faa prester, som sluttet sig til
missionsvennerne, meget faa, det er med aarene blit anderledes. De
har forstaat sin opgave og er nu som regel blandt de ledende, eller
i det mindste varmt interesserede.
Straks meldte sig det spørsmaal: Skal vi faa kirken til
missionsmøter? Den gamle bestemmelse — konventikelplakaten — om
sammenkomster i husene, som bragte Hauge i fengsel og store bøter
til, var just ophævet, saa fra den kant hadde man frie hænder.
Men der trængtes lokaler til møter, og man hadde ikke mange
bedehuser dengang, i det høieste en „sal“.
Tillatelse til at bruke kirkerne fik man dog snart, men kun til
religiøs opbyggelse ved prediken og foredrag angaaende
missionssaken, og uten at der maatte foretages nogen indsamling av
pengebidrag i kirken. Man maatte ha et bord utenfor kirkedøren, en
missionsbøsse eller lægge i hatten.
Denne tillatelse er utvidet til ogsaa at gjælde forhandlinger,
f. e. ved kreds og generalforsamling, likesom det nu er tillatt baade
at opta kollekt i kirkebøsserne og at ta imot offer paa alteret. Og
især det sidste synes dog at ligge saa nær efter sakens natur, at
imøtekomme en trang hos den levende kristne til at bringe Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 01:51:31 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/finomisshi/0024.html
