Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaus Arvesen, 1830-1917
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skulde undervisa i historie både i barneskulen
og i folkehøgskulen. Både diktverka hans og dei
mange foredraga kringum i bygdene syner det.
Bjørnson og Arvesen var ein gong saman på ei
foredragsferd upp gjenom Østerdalen og sat i
same kupé og tala um skulespursmål.
«Hvordan tar du det nu i historien, Arvesen,»
spurde han. Han fekk høyra um det. Arvesen
brukte fortel ja. — «Ja, var jeg dig,» sa han, «da
vilde jeg foran hvert nyt foredrag bruge mindst
10 minutter til at sætte elevene ind i tråden fra
før, så de bestandig fik følelsen av at historien
altid er en levende strøm og ikke består av
små-stumper uten sammenhæng. Det er jo voksne
mennesker du underviser, og den voksne kræver
sammenhæng i tingene. Med barn er det noget
and et, dem må man fortelle det stumpevis, som
man fortæller eventyr; for dem er det historiene
som er det morsomme, ikke historien. Et folks
udvikling med alle dertil hørende årsager og
virkninger ligger ikke for den alder. Sålænge
de lever i eventyrets alder, må de ikke forklusses
med betragtninger og vidtløftigheder. Det er
fantasien som da er den sterke magt i dem, og
som kræver stof. Når forstandsalderen indtrær,
kommer der en ny trang, trangen til
sammenhæng i stoffet.»
At menn med framføringstalent som Arvesen
og Ullmann berre fortalde, er lett å skyna. Det
kunde liggja nærare for Bruun å eksaminera,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
