Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christopher Bruun, 1839-1920
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjensla av å stå på heilag grunn.–«Denne
grund er vædet av strømme av det ædleste blod
som nogen tid blev udgydt blandt mennesker.
Der findes ikke mange flekker på jordkloden,
som har fået en sådan’ indvielse som denne.» Og
Forum, Capitolium, Peterskyrkja og Vatikanet
med kunstsamlingane: «–jeg var omringet av
græske mesterværker, som i Oldtiden var samlet
sammen i hovedstaden. De står der endnu disse
to årtusinder gamle marmorbilleder, så fulde af
liv, af ungdomsfriskhed. De taler til nutiden om
det menneskeliv som engang blev levet i det
gamle Hellas. De står der som levende
vidnes-byrd om, at en sådan skjønhed har livet aldrig
udfoldet, som der. Det er en skjønhed, høit
hæ-vet over påhængt pynt og flitter; det er det
menneskelige legemes egen medskabte skjønhed,
når det stråler i sundhed, smidighed og kraft,
«dets guddommelige skjønhed», som grækerne
kaldte det.»
Best han var midt uppe i alt dette, og i
minnet um den gamle tida, braut krigen ut millom
Tyskland og Danmark i 1864 og reiv Bruun
attende til notida.
Som so mange andre skandinaviske studentar
hadde han i feststunder lova å vera med og
verja «Svea-Nord og Danevang» mot fiendmakt, um
det skulde trengjast. Bruun freista få dei
norske til å halda det dei hadde lova. Dei fleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
