Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christopher Bruun, 1839-1920
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sta og nått dit han var, gav honom rett til å
setja krav til andre, serleg til «ordets
forkyn-dere», prestane. Han var streng her, urimeleg
streng, tykte mange. «På de fleste tilhørere øver
de aldeles naturlig en skrækkelig søvndyssende
virkning. Og for en vågen og seende mand er
det en sjælslidelse at skulle søge sin næring ud
af en slig strøm af snak. Det er som at være
nødt til at tylle i sig skåler af lunkent vand. Og
seiv om en prest, af dem som kaldes de vakte,
giver det en tilsætning af skarpt, eller om han
giver det en tilsætning af sødt — det lunkne vand
kan enda så godt vedbli at være hovedsagen.»
Ogso det skrivne ordet var tungt, uklårt og
ufolkeleg. Lovverket’ hadde pusna umåteleg
upp, og det heile hadde ei uklår og ufolkeleg
form. «Det er så slurvet skrevet, det er affattet
i et så barbarisk sprog, at det skal meget til at
få nogen greie på det for dem, som ikke har brugt
år af sit liv for at studere det.» For bøndene
var dette til stor ulempe og skade. Dei kjende
seg so framande og hjelpelause i retts-saker t. d.
Men for juristane skapte det gode tider. «Vi
ju-rister regjerer verden.»
Bruun arbeidde mykje med å finna den
klåraste og mest folkelege forma både i tale og skrift.
Han meinte at både embetsmennene,
lovgjevarane og dei styrande i det heile hadde god grunn
til å gjera det same. — Å eksaminera elevane i det
han hadde tala um når det galdt religiøse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
