Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En oplevelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Idag stod jeg igjen paa min forunderlige post,
uagtet det var temmelig koldt derude. Jeg frøs saa
skrækkelig, at jeg ikke kjendte benene under mig;
men alligevel blev jeg staaende. Det dampede af
mit ansigt; mine knebelsbarter og mit skjeg frøs
fast; mine ben begyndte at blive stive. Folk gik
over gaarden; men ingen lagde merke til mig, og
under høilydt passiar spadserede de forbi. Fra gaden
lød sang af en drukken (det var en lystig gade!),
skjeldsord og stødene af skrabejernene paa fortauget,
som gaardsdrengene ryddede. Alle disse lyd larmede
i mine øren; men jeg gav ikke agt derpaa, ligesaa
lidt som paa frosten, som skar mig i ansigtet, og
paa mine forfrosne ben. Alt dette: disse lyd,
benene, frosten var ligesom saa fjernt, fjernt fra
mig. Benene gjorde skrækkelig ondt; men indeni
mig smertede noget endnu værre. Jeg havde ikke
kraft til at gaa til hende. Mon hun ved, at der er
et menneske, som vilde anse det for den største
lykke at faa sidde med hende i et værelse og uden
engang at røre hendes haand, blot se hende i øinene,
at der er et menneske, som vilde styrte sig i ilden,
hvis det kunde hjælpe hende ud af helvede, hvis
hun overhoved selv vilde ud derfra? Men hun vil
ikke.... Og til dags dato ved jeg ikke, hvorfor
hun ikke vil. Jeg kan jo ikke tro, at hun er
fordærvet lige til marven; jeg kan ikke tro det, fordi
jeg ved, at det ikke er saa, fordi jeg kjender hende,
fordi jeg elsker, elsker hende....
En tjener traadte hen til Ivan Ivanijtsch, som
havde støttet ansigtet med den ene arm og, ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
