Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En oplevelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ved Du det? Ja vist ved Du det. Du er klog, Du
ser alt. Hvis Du ikke ved det.... Nadja, min
kjære Nadja, hav medlidenhed med mig!«
Paa knæ krøb han henad gulvet bort til hende.
Men hun stod übevægelig og lænede sig mod væggen
med tilbagekastet hoved og med armene overkors
over ryggen. Hendes blik var rettet mod et punkt
i rummet. Saa hun noget, hørte hun noget? Hvad
følte hun vel ved synet af dette menneske, som laa
der for hendes fødder og tiggede om hendes
kjærlighed? Medlidenhed, foragt? Hun vilde have
medlidenhed med ham, men følte, at hun ikke kunde.
Han vakte kun modvilje hos hende. Og kunde han
vel i denne ynkelige skikkelse vække nogen anden
følelse: drukken, skidden, ydmyg bedende.
Han havde allerede i nogle dage ophørt at gaa
til sin tjeneste. Han drak hver dag. Da han fandt
trøst i vinen, begyndte han mindre at forfølge sin
lidenskab, men sad stadig hjemme og drak for at
samle kraft til at gaa til hende og sige hende alt.
Hvad han skulde sige hende, det vidste han ikke
selv. »Jeg vil sige alt, jeg vil aabne mit hjerte« —
se det var det, som fløi gjennem hans vintunge
hoved. Endelig fattede han en beslutning, kom til
hende og begyndte at tale. Igjennem rusens taage
var han sig dog bevidst, at han sagde og gjorde
ting, som aldeles ikke vakte kjærlighed til ham;
men desuagtet talte han og det med følelsen af, at
han for hvert ord, han sagde, faldt dybere og dybere,
og at strikken om hans hals strammedes fastere og
fastere.
Han talte endnu længe og sammenhængsløst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
