Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En oplevelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vi satte os og taug. Finnepigen bragte
samovaren. Ivan Ivanovitsch bød mig te og sukker.
Saa satte han frem paa bordet syltetøi, bagverk,
konfekt, en halv flaske sød vin.
»Undskyld mig for bevertningen, Nadeshda
Nikolajevna! Det er Dem kanske ubehageligt; men
vær ikke vred! Vær saa snil at have te paa og
skjænke i! Spis og drik; se der er konfekt, vin.«
Jeg begyndte at agere vertinde, og han satte
sig ligeoverfor mig, saa at hans ansigt blev i skyggen,
og begyndte at betragte mig. Jeg følte hans øine
uafladelig stivt festede paa mig og følte, at jeg
blev rød.
Et øieblik hævede jeg øinene, men sænkede
dem straks igjen, fordi han vedblev alvorlig at se
mig lige i ansigtet. Hvad betyder dette? Var det
virkelig saa, at denne omgivelse, den beskedne, sorte
kjole, friheden for disse frække ansigter, disse lave
talemaader virkede saa sterkt paa mig, at jeg igjen
blev den beskedne og forlegne lille pige, som jeg
var for to aar siden? Jeg blev ærgerlig.
»Sig mig, hvorfor De stirrer saa paa mig?« fik
jeg frem med anstrengelse, men utvungent.
Ivan Ivanovitsch sprang op og begyndte at gaa
frem og tilbage i værelset.
»Nadeshda Nikolajevna, tal ikke saa haardt!
Vær, som De var, da De kom, om det blot en time.«
»Men jeg forstaar ikke, hvorfor De har bedt
mig. Det er da vel ikke blot for at tie og se
paa mig?«
»Jo, Nadeshda Nikolajevna, bare derfor. Det
kan da vel ikke være nogen særlig krænkelse for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
