Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den røde blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
35
ikke villet gjøre nogen noget ondt. Og hvorfor da
dræbe mig ? O—o—o ! O Gud ! O, I, som er blevne
pinte før mig, eder bønfalder jeg, frels mig . . .«
Svien i nakken gjorde, at han vred sig fortvilet.
Tjenerne kunde ikke styre ham og vidste ikke, hvad
de skulde gjøre. — »Det nytter ikke«, sagde den
vogter, der forestod operationen, »vi maa rive den
af igjen. «
Disse simple ord bragte den syge til at skjælve
af skræk. Rive af! Hvad vil I rive af? Hvem vil
I rive af? Mig? tænkte han og lukkede i sin døde
lige angst øinene. Vogteren tog begge ender af
et grovt haandklæde, strøg det hurtig og kraftig
over nakken paa den syge. Paa denne maade rev
han flueii og den yderste hud af, saa der blev et
bart, rødt saar efter. Smerten ved en saadan ope
ration, der er uudholdelig selv for et roligt og sundt
menneske, forekom den syge som enden paa alt.
Han vred sig fortvilet med hele legemet, rev sig
ud af tjenernes hænder, og det nøgne legeme faldt
ned paa stengulvet. Han tænkte, at man nuggede
hovedet af ham. Han vilde skrige, men kunde ikke.
Man lagde ham i bevidstløs tilstand paa en sove
bænk, hvor han faldt i en dyb, lang, dødlignende
søvn.
11.
Om natten vaagnede han igjen. Alt var
roligt; fra det tilstødende store værelse kunde man
høre de syges tunge aandedræt. Ensteds langt
borte talte en syg med monoton, uhyggelig stemme
med sig selv; det var en, som for den nat var
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
