Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den røde blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
37
vidsthed, ret som han var frisk, for den næste
morgen at staa op igjen afsindig som før.
111.
»Hvorledes befinder De Dem?« spurgte den føl
gende dag doktoren.
Den syge, der netop var vaagnet, laa endnu
paa sengen.
»Udmerket!« svarede han, idet han sprang
op, tog sine tøfler paa og greb sin slaabrok. —
»Aldeles fortrinlig! Det er bare en ting: dette
her!«
Han pegte paa sin nakke. »Jeg kan ikke be
væge halsen uden smerte, men det gjør intet. Alt
er vel, naar man bare forstaar det; og jeg forstaar
det.«
»Ved De, hvor De er?«
»Ja vist, hr. doktor! Jeg er i galehuset. Men
naar man bare forstaar det, saa er det fuldstændig
ligegyldigt. Fuldstændig ligegyldigt.«
Doktoren saa ham stivt i øjnene. Hans smukke
velnærede ansigt med det velpleiede, guldgule skjeg
og de stille, blaa øine bag guldbrillerne, var übe
vægeligt og ugjennemtrængeligt. Han gjorde sine
iagttagelser.
»Hvorfor ser De saa gjennemtrængende paa
mig? De vil vel ikke udforske, hvad der er i min
sjæl?« — fortsatte den syge. — »Men jeg læser
tydelig i Deres! Hvorfor gjør De saadant ondt?
Hvorfor har de samlet denne mængde af ulykkelige
og holder dem fast her? Det er det samme for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
