Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den røde blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
i
Han sov ikke hele natten. Han havde plukket
denne blomst, fordi han deri saa en heltegjerning,
som han var forpligtet til at gjøre. Ved det første
blik gjennem glasdøren havde de høirøde blomster
tiltrukket sig hans opmerksomhed, og det forekom
ham, at han fra dette øieblik tilfulde forstod, hvad
der paalaa ham at udføre paa jorden. I denne høi
røde blomst var alt ondt i verden samlet. Han
vidste, at der af valmue tilberedtes opium; maaske
denne tanke, stadig voksende og antagende uhyre
former, bragte ham til at bygge en skrækkelig fan
tastisk vision deraf. Blomsten var i hans øine
legemliggjørelsen af alt ondt; den havde suget i sig
alt uskyldig udgydt blod — dertor var den rød —,
alle taarer, al menneskehedens galde. Det var et
hemmelighedsfuldt, skrækkeligt væsen, Guds mod
sætning, Ariman, som havde antaget et beskedent
og uskyldigt udseende. Den maatte rives af og
dræbes. Men det var ikke nok — man maatte
ikke tillade, at den i sin duft aandede alt ondt ud
i verden. Derfor skjulte han den ogsaa paa sit
bryst. Han haabede, at blomsten den følgende
morgen skulde have tabt sin kraft. Det onde, som
den indeholder, vilde trænge ind i hans bryst, hans
sjæl, og der seire eller tabe — da vilde han selv gaa
tilgrunde, han vilde dø, men dø som en ærlig kjæmpe
og som menneskehedens første stridsmand, fordi til
idag endnu ingen havde vovet at kjæmpe med alt
ondt i verden paa engang.
»Ingen har seet det. Men jeg ser det. Kan
jeg da lade det være ilive? Nei, da heller døden. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
