Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den røde blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
i
lure vogteren. Man holdt ham bunden hele dagen
og lod ham ogsaa ligge i den samme stilling natten
over. Etterat vogteren havde givet ham aftensmad,
bredte han noget ud ved siden af sengen og lagde
sig paa det. Et minut efter sov han tungt; men
den syge gav sig til at arbeide.
Han vred sig med hele sit legeme for at naa
sengestolperne og begyndte nu, idet han med hæn
derne, som var skjulte i tvangstrøiens lange ærmer,
berørte sengestolperne, hurtig og kraftig at gnide
ærmet mod jernet. Efter nogen tid gav den tykke
seildug efter, og han fik pegefingeren fri. Nu gik
arbeidet hurtigere. Med en for et sundt menneske
fuldstændig uforstaaelig smidighed og behændighed
knyttede han op den knude, som bandt ærmerne paa
ryggen, knappede tvangstrøien op og lyttede derpaa
længe til vogterens snorken. Men den gamle sov fast.
Den syge kastede tvangstrøien og gjorde sig løs fra
sengen. Han var fri. Han prøvede at aabne døren ;
den var stængt indenfra, og nøglen laa sandsynligvis
i vogterens lomme. Da han var bange for at vække
ham, turde han ikke lede i hans lommer, men
bestemte sig til at forlade værelset gjennem vinduet.
Det var en stille, varm og mørk nat. Vinduet
var aabent, stjernerne straalede paa den mørke himmel.
Han saa op paa dem, opdagede bekjendte stjerne
billeder og glædede sig over, at de, som det fore
kom ham, forstod ham og havde medfølelse med
ham. Naar han blinkede med øinene, saa han de
endeløse straaler, som de sendte ned til ham, og
hans forvirrede beslutning blev end mere bestyrket.
Han maatte, hvis han vilde ud, bøie de sterke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
