Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attalea princeps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1 en stor by var der en botanisk have, og i
denne have — var der et stort drivhus af jern og
glas. Det var meget smukt: slanke, snoede søiler
bar hele bygningen; til dem støttede sig lette buer
i smukke mønstre, og de var indbyrdes indvævede i
et helt net af jernrammer, i hvilke glasset var an
bragt. Især tog drivhuset sig godt ud, naar solen
gik ned og kastede sit røde lysskjær derpaa. Da
stod det helt i brand, og de røde straaler spillede
og glimtede akkurat som i en svær, finslebet dia
mant.
Gjennem de tykke, gjennemsigtige ruder kunde
man skimte planterne derinde. Uagtet drivhuset var
stort, var det dog trangt. Rødderne flettede sig
sammen og berøvede hinanden gjensidig fugtighed
og næring. Trærnes grene viklede sig sammen
med de uhyre palmeblade, bøiede og brækkede
dem, og selv bøiedes og brækkedes de, idet de
trykkede sig op imod jernrammerne. Gartneren
beskar stadig grenene og bandt bladene med traade,
forat de ikke skulde vokse, som de vilde; men det
hjalp lidet. Planterne maatte have stort spillerum,
hjemlig jordbund og frihed. De hørte hjemme i de
varme lande og var fine, prægtige skabninger; de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
