Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Attalea princeps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
62
umulig fantasi !« skreg de. — »Tøv! daarskab!
Rammerne er solide, og vi vil aldrig kunne knække
dem, og hvis det nu gik, hvad saa? Da vilde folk
komme med knive og økse, afhugge grenene, sætte
nye rammer ind igjen, og alt vil blive ved det
gamle. Det kan ogsaa hænde, at man skjærer hele
stykker af os . . .«
»Nu, som I vil!« svarede Attalea. »Nu ved
jeg, hvad jeg har at gjøre. Jeg skal lade eder være
i fred; lev, som I vil, træt med hverandre, slaaes
om vandet, som man giver eder, og bliv i evighed
under denne glaskappe! Ogsaa alene vil jeg finde
vei. Jeg vil se himmelen og solen, men ikke
gjennem dette gitter og glas, — og jeg skal se
d em ! «
Og stolt skuede palmen med sin grønne top
paa den skov af kamerater, der udbredte sig under
den. Ingen af dem vovede at sige noget til den.
Sagopalmen alene sagde stille til sin nabo cikaden.
»Naa, vi faar se, vi faar se, hvor man vil
komme og skjære dit store tossehoved afDig, forat
Du ikke skal være altfor indbildsk, Du stolte !«
De andre taug vel, men vrededes dog paa
Attalea for dens stolte ord. Bare et lidet græs
ærgrede sig ikke over palmen og følte sig ikke
krænket over dens tale. Det var det simpleste og
mest foragtede græs i drivhuset, tyndt, blegt, kry
bende, med visne, tykke blade. Der var intet be
merkelsesværdigt ved det, og i drivhuset brugtes
det bare til at dække den nøgne jord. Det slyn
gede sig om palmens fod, hørte paa den , og det
syntes, at Attalea havde ret. Det kjendte ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
