Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fire dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
72
faldt, skjød. Jeg husker, at jeg ogsaa affyrede
nogle skud, da jeg var kommen frem paa sletten
ud af skogen. Pludselig lød hurraerne sterkere, og
vi rykkede paa en gang frem allesammen ; d. v. s.
ikke vi, men vore folk, fordi jeg blev tilbage. Det
forekom mig saa forunderligt. Endnu forunderligere
var det, at alt med et forsvandt ; alle skrig og skud
hørte op. Jeg hørte intet, men saa kun noget blaat;
det maatte være himmelen. Saa forsvandt ogsaa den.
Jeg har aldrig været i en saa forunderlig situa
tion. Jeg synes, at jeg ligger paa jorden og foran
mig kun ser et lidet stykke jord. Nogle græsstraa,
en myre, som med hovedet nedad kryber ned over
et af straaene, nogle stykker gammelt græs fra for
rige aar — det er hele den verden, jeg ser. Og
det er kun med det ene øie, at jeg kan se dette,
for det andet holdtes fast tillukket af noget haardt,
sandsynligvis af den gren, som mit hoved laa støttet
til. Jeg laa skrækkelig übekvemt, jeg vilde bevæge
mig; men jeg kunde aldeles ikke forstaa, hvorfor
jeg ikke var istand dertil. Saaledes gaar tiden.
Jeg hører græshoppernes surren, biernes summen.
Intet mere. Tilslut faar jeg med største anstren
gelse min høire haand fri og prøver at reise mig op
paa knærne ved at stemme begge hænder mod
jorden.
Som et lyn farer noget skarpt hurtig gjennem
mit legeme, fra knærne til brystet og op til hovedet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
