Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fire dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
77
er saa langt tilbage i tiden .. . Jeg gik paa gaden ;
en menneskemasse bragte mig til at stanse. Mængden
stod der og saa taus paa noget hvidt, blodigt, jam
merlig pibende. Det var en liden, pen hund ; spor
vognen havde kjørt over den. Den var døden nær,
ligesom jeg nu. En dvornik trængte sig ind blandt
mængden, tog hunden i skindet og bar den bort.
Mængden spredte sig . . .
Vil man ogsaa bære mig bort ? Nei, lig og dø !
Og hvor godt er ikke livet ? . . . Den samme dag,
som ulykken hændte med hunden, var jeg lykkelig.
Jeg gik i en slags rus, og det havde jeg grund til.
I, erindringer, pm mig ikke ! Lad mig være ! Lykken
er forbi, nu er det pine .. . Pinslerne kunde endda
være, bare ikke erindringerne martrede mig ; de bringer
mig nemlig til at anstille sammenligning. Ak, du
græmmelse, du græmmelse ! Du er værre end saar !
Det bliver varmt. Solen brænder. Jeg aabner
øinene og ser det samme krat, den samme
himmel, men nu i dagslys. Og der ligger min nabo.
Ja, det er en tyrk, et lig. Hvilken kolos. Jeg
kjender ham igjen, det er den samme . . .
Foran mig ligger det menneske, som jeg har
dræbt. Hvorfor har jeg dræbr- ham?
Han ligger her død og blodig. Hvorfor har
skjæbnen jaget ham hid ? Hvem er han ? Kanske
ogsaa han ligesom jeg har en gammel moder. Lænée
vil hun om aftenerne sidde i døren til sin fattige
hytte og se mod det fjerne nord: vil han ikke
komme igjen, han, hendes øiesten, hendes forsvarer
og forsørger? . . .
Og jeg? Ja ogsaa jeg . . . Jeg skulde gjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
