Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fire dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
79
Hvori bestod min skyld? Hvorfor plager tørsten
mig saa? Tørsten! Hvem ved, hvad dette ord
betyder. Endog dengang, da vi marcherede gjennem
Rumænien i 40 graders varme omkring 50 verst om
dagen, følte jeg ikke det, som jeg nu føler. Ak,
hvis der bare kom nogen ! . . .
Min Gud, i hans store feltflaske er der sikkerlig
vand ! Hvis jeg bare kan slæbe mig derhen. Hvad vil
ikke det koste mig ! Det er det samme, afsted ! . .
Jeg kryber. Benene slæber henad jorden, mine
svage hænder formaar neppe at faa mit übevæge
lige legeme afsted. Hen til liget er der omtrent to
favne, men for mig er det mere — ikke mere, men
værre — end mange verst. Alligevel maa jeg krybe
derhen. Struben brænder som ild. Ja, men jeg vil
jo snarere dø, naar jeg ikke faar vand. Alligevel,
kanske . . .
Og jeg til at krybe. Benene hænger sig fast
ved jorden, og enhver bevægelse fremkalder ulidelig
smerte. Jeg skriger, skriger jammerlig, men kryber
dog videre. Endelig, der er han. Se, der er felt
flasken ... der er vand paa den og saa meget!
Den ser ud til at være halvfyldt. O, vandet vil
strække til længe . . . lige til døden!
Du vil frelse mig, mit offer! Jeg begyndte at
løse flasken, idet jeg støttede mig paa den ene
albue; men derved tabte jeg pludselig ligevægten
og faldt med ansigtet mod min frelsers bryst. Der
gik allerede sterk liglugt af ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
