Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fire dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
82
Da jeg besluttede mig til at gaa i krigen, fra
raadede min moder og Mascha mig ikke, uagtet de
græd derover.
Forblindet af min nye idé saa jeg ikke deres
taarer. Jeg forstod ikke, — nu har jeg forstaaet
det — at jeg havde at gjøre med saadanne væsener,
som stod mig nær.
Ja, men huske paa dette nu? Det forbigangne
vender jo ikke tilbage.
Og hvor underlig forholdt ikke mine bekjendte
sig til denne min handlemaade. Naa, for en naragtig !
Han ved ikke selv, hvad han gaar til! Hvorledes
kunde de tale saa? Hvorledes kunde slige ord
stemme med deres forestillinger om heroisme, fædre
landskjærlighed og lignende ting? I deres øine
var jeg personifikationen af alt dette. Og ikkedesto
mindre er jeg — en »nar«.
Saa drog jeg til Kischenev; man læssede paa
mig en ransel og andre krigsfornødenheder. Jeg
marscherede sammen med tusinder andre, af hvilke
vistnok faa gik frivillig som jeg. De andre vilde
gjerne være blevet hjemme, hvis man bare havde
tilladt det. Men de gik ligesom vi, fuldt bevidste,
tusinder af verst, og kjæmpede som vi, eller kanske
bedre. De opfyldte sine pligter, uagtet de straks
gjerne havde forladt alt og gaaet sin vei — hvis
man havde givet dem lov dertil.
Der blæste en skarp morgenvind. Krattet
bevægede sig, en halvvaagen fugl fløi op. Stjer
neme blegnede. Den mørkeblaa himmel blev graa,
og lette stnaa skyer trak op; et graat halvmørke
hævede sig fra jorden. Nu indtraadte den tredje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
